Ansvaret for en bedrift på flere hundrede køer eller marker, der skal pløjes så langt øjet rækker er et fremtidsscenarie, som tiltaler flere og flere unge.
Ifølge Børsen viser en ny opgørelse, at der i foråret startede 1.665 unge på landbrugets grunduddannelser eller de lidt kortere lederuddannelser, hvilket er lidt flere end sidste forår, men tæt ved 29 procent flere end året inden. En af de landbrugsskoler, der tydeligt kan mærke den tendens, er Nordjyllands Landbrugsskole i Nibe, som havde dobbelt så mange på grunduddannelsen ved studiestart i år som for to år siden.
Forstanderen på landbrugsskolen mener, at der er flere årsager til den store interesse lige nu:
”De unge kan åbenbart lide at arbejde med dyr, planter og natur. Ofte kører det i bølger med de unges interesse, og lige nu er landbruget interessant,” siger Niels Quist-Jensen, der desuden mener, at de unge har været påvirket af en stor kampagne fra Agroakademiet – et fælles brand for landbrugsskolerne.
Forstanderen mener, at kampagnen, der skulle skaffe flere unge til landbrugsskolerne, viser sin effekt nu, og at der er det, man høster frugterne af. Derudover mener han, at man lukrerer på, at det går dårligt inden for byggebranchen.
”De unge vi får ind, ligger i det samme segment som unge, der søger ind på håndværkeruddannelserne. Byggebranchen har det jo svært lige nu, og derfor er der flere unge, der søger ind hos os,” siger Niels Quist-Jensen, der ikke er bange for at være de unges anden prioritering.
Han mener, at de unge altid har skiftet mellem byggebranchen og landbruget. Nogle skifter tilbage til byggebranchen efter at have gået på en landbrugsskole, men samtidig er der også nogle unge, der får øje på landbruget, når de starter på landbrugsskolerne – og aldrig vender tilbage til byggebranchen.
Kostskole attraktiv
”Vi kan godt grine lidt af det, fordi det kan lyde lidt for selvfedt, men vi mener også, at vi gør det godt på landbrugsskolerne. Vi er kostskoler, så de unge har mulighed for at blive undervist og bo på skolen, og det tiltaler mange, fordi det giver et sammenhold. For mig at se bliver det mere og mere tydeligt, at den skoleform er vejen frem,” siger Niels Quist-Jensen og henviser til, at Nordjyllands Landbrugsskole i Nibe oplever en kraftig stigning i antallet af elever, der ønsker at bo på skolen.
Lige nu er man derfor i gang med at få opført en ny værelsesbygning med plads til 36 kostskoleelever. Han mener, at de unge de senere har år har fået et mere virkelighedsnært billede af landbruget, når de skal søge uddannelse.
”Indtil for to-tre år siden mente de unge, at en landmand altid skulle arbejde – alle hverdage og weekender. Men i dag arbejder mange i større bedrifter, og det gør, at arbejdsvilkårene ligner dem, man finder andre steder.” Niels Quist-Jensen er helt rolig i forhold til fremtidsudsigterne for de unge, der starter på uddannelserne; de skal nok komme ud i job, mener han. Han er mere bekymret for de unge, der tager lederuddannelserne på landbrugsskolerne.
”De vil ud og prøve kræfter på gårdene eller selv etablere et landbrug. Det er dog ikke nemt at få finansieret en gård i dag, og desuden går mange ejere lige nu ind og fungerer som driftsledere på grund af økonomien, og derfor får de unge ikke mulighed for at udnytte deres kompetencer,” siger Niels Quist-Jensen, som håber, der snart kommer mere gang i markedet.
Han kan se, at der lige nu er en pulje, der hober sig op af ældre landmænd, som gerne vil af med deres bedrift, så han er stadig positiv, når han tænker på fremtiden for de unge med lederuddannelserne.
