Rikke Helk
Socialrådgiver
Mer' tekst
Det vigtigste først: For at du overhovedet kan komme i betragtning til et fleksjob, skal du være sygemeldt - og ikke være i stand til at vende tilbage til arbejdsmarkedet på normale vilkår - inden for noget erhverv. Det vil sige, hvis du ikke kan arbejde som håndværker, fordi du eksempelvis har en skade i din ryg, men godt kan arbejde i en butik - ja, så kan du ikke komme i betragtning til et fleksjob.
Er du i en virksomhed nu, ville der være tale om et fastholdelsesfleksjob, og så er der andre vilkår, der gælder, ifølge Rikke Helk, der er socialrådgiver i Dansk El-Forbund.
"Så kommer man ind under det, der hedder de sociale kaptitler, hvor man for eksempel skal fungere på nedsat tid eventuelt sammen med en hjælper i 12 måneder, før der overhovedet bliver taget stilling til, om du kan få et fleksjob. Inden for industriområdet eksisterer de sociale kapitler ofte ikke i overenskomsten, og derudover er det svært at finde en arbejdsgiver, der vil betale dig for fuld tid, når du har færre timer," siger Rikke Helk og tilføjer, at mange håndværksvirksomheder også stiller en bil til rådighed, og hvis den ikke kan være ude at "køre" fuld tid, så er det ikke lige så interessant for arbejdsgiveren.
"Derfor er det også meget sjældent, at der bliver slået et fleksjob op inden for håndværksområdet - og det er generelt sværere at få et fleksjob som håndværker," konstaterer hun.
Kontakter kan få det til at lykkes
Inden for Dansk El-Forbund kan Rikke Helk se, at de få der har formået at få et fleksjob inden for deres fag er dem, der har skaffet jobbet gennem egne kontakter - gennem nogle kammerater eller en gammel læremester.
"Før man lavede den her regel om fastholdelsesfleksjob, var det faktisk nemmere for medarbejderne at få et fleksjob inden for vores fag. Der tog mester også et socialt ansvar, og det var langt nemmere at have med at gøre, men sådan er det ikke i dag - primært på grund af de sociale kapitler," siger hun.
Hun råder til, at man tager kontakt til sin fagforening så hurtigt som muligt, når man finder ud af, at man ikke kan arbejde på grund af sygdom.
"Vi har masser af virksomheder, der gerne vil beholde deres folk, selv om de bliver syge, men de løber hurtigt surt i det, fordi det er ret kompliceret. Derfor er det en god idé at tage fat i fagforeningen, så hurtigt man kan - fordi vi måske kan hjælpe," siger socialrådgiveren i Dansk El-Forbund.
Det afgørende møde
Helt konkret går de almindelige fleksjobregler ud på, at man skal være sygemeldt på grund af fysiske eller psykiske skavanker, der er beskrevet lægeligt. Derefter skal man igennem en arbejdsprøvning, hvor man finder ud af, hvilke skånebehov man har. Når det er sket, bliver man henvist til et rehabiliteringsteam i kommunen, som består af ansatte i kommunen inden for blandt andet socialforvaltningen og beskæftigelsesforvaltningen. Derudover er der også en læge fra regionen til stede, og det er på dette møde, at det bliver afgjort, om du er berettiget til et fleksjob. Derefter bliver man typisk henvist til nogle virksomhedskonsulenter i kommunen, som kan hjælpe en videre til et fleksjob.
"Som sagt oplever vi ikke, at der er mulighed for at få fleksjob inden for håndværksfaget, så ofte får vores medlemmer job inden for andre fag. Det kan typisk være som pedel på en skole, medhjælper i sportshaller eller i boligforeninger," siger Rikke Helk.
Fleksjob
Fleksjob er stillinger på særlige vilkår, og der kan oprettes fleksjob hos private og offentlige arbejdsgivere.
Det er et krav, at personen har så varige og væsentlige begrænsninger i arbejdsevnen, at personen ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår, og at alle muligheder for at bringe eller fastholde personen i ordinært beskæftigelse er afprøvet.
Det er kommunen, der er ansvarlig for bevillingen. Kommunen kan være behjælpelig med at finde et fleksjob, men man kan også selv kontakte en arbejdsgiver.
Man kan kun blive ansat i fleksjob på sin hidtidige arbejdsplads, hvis man forinden har været ansat 12 måneder under overenskomstens sociale kapitler.
Alle fleksjob, der etableres efter 1. januar 2013, bevilges kun for en 5-årig periode. Derefter skal det vurderes, om man fortsat er berettiget til fleksjob.
Arbejdsgiveren betaler løn til den ansatte i fleksjob for det arbejde, der bliver udført. Lønnen suppleres med fleksløntilskud, der reguleres på baggrund af lønindtægten og udbetales af kommunen. På overenskomst dækkede områder fastsættes løn og øvrige arbejdsvilkår efter de kollektive overenskomster.
Fleksløntilskuddet kan højst udgøre et beløb, der svarer til 98 % af arbejdsløshedspengenes højeste beløb.
Kilde: Dansk El-Forbund
