I september 2012 viste en rapport fra Moderniseringsstyrelsen – der er en del af Finansministeriet – at rigtig mange af landets erhvervsskolelærere ofte har overarbejdstimer. Overarbejdet på erhvervsskolerne er ifølge Uddannelsesforbundet så udtalt, at det svarer til cirka 25 procent af statens samlede overarbejde – selv om lærerne kun udgør 5,6 procent af statens medarbejdere.
”Vores lærere har i mange år klaget over alt det overarbejde, de bliver pålagt. Nu dokumenterer rapporten med al tydelighed, hvor massivt problemet med overarbejde er,” siger hun på Uddannelsesforbundets hjemmeside.
Forbundet har efterfølgende foretaget en beregning, der viser, at den store mængde overarbejde ville kunne skabe 819 job, hvis der altså blev sat en stopper for overarbejdet.
”Hvis man havde den politik, at overarbejde skal afspadseres, så er det realistisk at fjerne det helt. Derfor anviser vi nu, hvordan regeringen kan finde hundredevis af de job, som akutpakken lover,” siger Uddannelsesforbundets formand, Hanne Pontoppidan til Avisen.dk – i artiklen: ”Læreres fede fryns kan give 819 job”.
Hun erkender, at en del lærere vil have svært ved at sige farvel til deres overtidskroner. Avisen.dk har tidligere kunnet dokumentere, at erhvervsskolelærerne overarbejder for 320 millioner skattekroner. Rekordindehaveren har indkasseret 750.000 kroner, men i alt har 1.250 lærere fået over 100.000 kroner i overtidsbetaling.
Hanne Pontoppidan mener ikke, at det er forbundets opgave at støtte sådan noget.
Opret stillinger i stedet for
Ifølge Danske Erhvervsskoler peger Moderniseringsstyrelsen på, at erfaring, skoletype og uddannelsesniveau påvirker niveauet af overarbejde blandt lærerne. De erfarne lærere har for eksempel mere overarbejde end de yngre, lærere på handelsskolerne har mere overarbejde end lærere på de tekniske skoler osv. Danske Erhvervsskoler mener, at skolerne bør begrænse overarbejdet, men at det ikke kan undgås helt:
”Der vil altid være aktivitetsudsving, sygdom og fratrædelser, som stiller krav om, at skolens ledelse skal kunne tilrettelægge undervisningen med kort varsel. Men niveauet for overarbejde er for højt. Vi må se på, om nogle af de skoler, hvor overarbejdet er størst, i stedet kan oprette nye stillinger til de ledige nyuddannede,” siger direktør Lars Kunov, Danske Erhvervsskoler, i en pressemeddelelse. Han tilføjer, at det dog langt fra er alle steder, man kan skaffe lærere med de rigtige kvalifikationer.
Lars Kunov mener, at en modernisering af lærernes arbejdstidsaftaler kan nedbringe mængden af overarbejde. Samtidig bør man ifølge Danske Erhvervsskoler lokalt arbejde for at udnytte de muligheder, der allerede er i arbejdstidsaftalen for at tilrettelægge undervisningen mere fleksibelt, og Danske Erhvervsskoler opfordrer i den forbindelse lærerne til at udvise langt større fleksibilitet i arbejdet.
Ifølge Danske Erhvervsskoler konkluderer Moderniseringsstyrelsens analyse, at det høje niveau af overarbejde formentlig også hænger sammen med den fastlåste kobling mellem undervisning og forberedelsestid.
”Systemet er rigidt. Hvis en lærer eksempelvis har tre klasser i det samme fag, er det så rimeligt, at han også skal betales for forberedelsestid til den fjerde klasse,” spørger Lars Kunov i pressemeddelelsen. Ifølge Uddannelsesforbundets formand, Hanne Pontoppidan, tænker skolerne helt bevidst i, at det kun koster 20 kroner ekstra i timen, når en lærer arbejder over, hvorimod det koster skolen 293 kroner i timen, hvis læreren kommer i undertid.
