Et par stykker i klassen er med på et talenthold i science, mens andre er på et talenthold i teater. På Kokkedal Skole i Nordsjælland indførte man for seks år siden niveauopdeling i undervisningen, fordi man kunne se måbende til, mens forældre meldte deres børn til privatskoler.
”Vi var meget provokeret af det, fordi det hed sig, at privatskolerne var bedre rent fagligt,” siger Kirsten Birkving, der er skoleleder på Kokkedal Skole og desuden sidder med i Talentarbejdsgruppen, som regeringen nedsatte sidste år.
For seks år tilbage var indskrivningen 50 procent på Kokkedal Skole, hvor den i dag er på 70 procent, og niveauopdelingen har ifølge skolelederen løftet bunden, nu hvor man har satset på toppen.
”Vi er stor fortaler for, at man har en bred sammensat klasse. Det er vigtigt at understrege, at vi ikke er fortaler for eliteskoler, men vi er optaget af at motivere eleverne gennem forskellige gruppekonstellationer,” siger Kirsten Birkving og tilføjer, at alle elever har deres grundklasse, og at nogle derudover har enkelte fag på højt niveau.
Hun mener, at skolens nye omdømme i forhold til fagligheden har resulteret i de 20 procent flere elever.
”Der har i mange år via folkeskoleloven været stillet krav om undervisningsdifferentiering, men de fleste har kun satset på den svage ende. Det er ikke mange, der har oprettet talenthold for særlige talenter,” siger hun.
Stolte af kammerater
Kirsten Birkving mener, at mange har været bange for, hvad der ville ske med de svage elever, hvis man dyrkede toppen for meget.
”Men bekymringen er ubegrundet, for de andre elever i grundklassen er stolte af deres kammerater. På et eller andet tidspunkt i sin skolegang kommer man desuden på et talenthold, fordi vi bredt går efter at motivere. Det allervigtigste for læring er, at man kan holde fast i motivationen, og det gør man kun, hvis man bliver udfordret. Derfor er det så vigtigt med niveauopdelingen,” siger Kirsten Birkving.
Når de særlige talenter udvælges, sker det ikke kun på grundlag af karakterer i den høje ende. Motivationen og det at brænde for et område er mindst lige så vigtigt.
Ifølge en artikel i Agenda er det kun 4,7 procent af de 15-16-årige i Danmark, der ligger i toppen af PISA-målingerne, mens gennemsnittet for OECD-landene er på 7,6 procent. I samme artikel udtaler professor Niels Egelund fra Danmarks Pædagogiske Universitet sig:
”Det er rigtig skidt, at vi ikke har flere dygtige elever, og at andelen af dem er blevet mindre de seneste år, for det er dem, vi skal leve af. Vi er ikke gode til at tage os af de dygtige elever. Det er som om, at der i Danmark har været en aversion mod at beskæftige sig med de dygtige elever. Det er udansk at pleje de dygtige elever, og derfor har de skullet klare sig selv.”
Gøres med omhu
Den aversion kan man slet ikke nikke genkendende til på Kokkedal Skole, hvor lederen taler varmt om niveauopdelingens klassekammerateffekt; hvor de andre elever bliver bedre, fordi de ser op til deres klassekammerater.
Kirsten Birkving vil anbefale andre at niveauopdele, men hun mener, det skal gøres med omhu og forsigtighed.
”For nogle kan en løsning være demotiverende, selv om den er pædagogisk korrekt. Man skal tænke sig rigtig godt om og lave en form, som er åben. Det er ikke noget problem at gå i klasse med nogle, der er rigtig gode til at spille fodbold, og på samme måde skal det heller ikke være et problem at gå i klasse med nogle, der er gode til matematik.”
