"Det kan siges meget klart: Det er svært for kvinder at komme til tops i dansk forskning, og vi har en stor uudnyttet hjernemasse der," siger Peter Munk Christiansen, der er formand for Det Frie Forskningsråd og professor på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.
Kun 32 procent af alle danske forskere er kvinder, og for hver gang en kvinde udnævnes til professor ved de danske uddannelsesinstitutioner, så får fem mænd professor-titlen. I EU lander vi desuden tæt på bunden som nummer 23 ud af 27 - langt efter både Norge og Sverige - når det gælder andelen af kvindelige forskere.
Peter Munk Christiansen mener, at kvindernes manglende indtog i forskerverdenen, har mange forskellige årsager, men han peger især på én:
"Kvinderne skal have gang i deres forskerkarriere samtidig med, at de skal stifte familie, og det kan være rigtig svært at få en forskerkarriere til at hænge sammen med familielivet," siger Peter Munk Christiansen og tilføjer, at der derudover kan være nogle mekanismer i forskermiljøet, som gør, at mænd bliver favoriseret.
Han mener også, at det inden for nogle områder kan være svært overhovedet at finde potentielle kvindelige forskere, fordi nogle områder ikke interesserer kvinder og derfor ikke har mulige kandidater.
Højt ansøgertal
Bekymringen for det lave antal kvindelige forskere, fik sidste år Det Frie Forskningsråd og regeringen til at lægge i alt 110 millioner kroner i en pulje. Ansøgningsfristen for at søge puljen med navnet Ydun er udløbet, og både mænd og kvinder havde mulighed for at søge - dog ville midlerne blive tildelt kvinder, hvis en mandlig og kvindelig ansøger var lige kvalificerede.
"Vi har fået 550 ansøgninger i alt, og det er exceptionelt højt. Jeg tror, at vi vil få 20-25 forskningsprojekter ud af det i sidste ende," siger Peter Munk Christiansen.
Kvinderne risikerer at blive et B-hold
Hans Bonde, der er professor i idrætshistorie, udtalte sidste år til Politiken, at han mener, at hvis de kulturelle barrierer for kvindelige forskere skal brydes, så skal man sætte ind et helt andet sted.
"Hvis man vil ændre på noget kulturelt, skal man sætte ind dér og ændre for eksempel familiekulturen. Man kan ikke gøre det ved at skabe en favorisering af kvinder et helt andet sted i samfundet. Det vil skade kvinderne og risikere at gøre dem til et B-hold. Næste gang vi ser en kvinde med et kæmpe forskerhold bag sig, vil hun risikere, at man tænker, at hun har fået det, fordi hun er en kvinde," siger Hans Bonde, der sidste år udgav bogen "Fordi du fortjener det - fra feminisme til favorisme."
Den holdning deler Peter Munk Christiansen slet ikke:
"Når man har fået 550 ansøgninger, så er det svært at forestille sig, at de 20-25, der vil få midler, ikke skulle være helt i top. Alle ansøgninger er indgivet af etablerede danske forskere, så alene på den konto kan jeg afvise tanken om, at de ikke skulle være dygtige."
En anden, der bakker op om idéen med puljen, er lektor og astrofysiker, Anja C. Andersen fra Niels Bohr Instituttet. Hun glæder sig over, at kvinderne nu får flere penge. På hendes institut er der i dag det samme antal kvinder, som der var i 1973, og hun mener ifølge Politiken ikke, at det nytter noget at tro, at tingene løser sig af sig selv.
