Det er langt fra småpenge, der er tale om. Hvis du er uddannet økonom fra universitetet og har 10 års erfaring, så tjener du typisk 63.600 kroner brutto om måneden, og det er 10.700 kroner mere end en økonom fra handelshøjskolen tjener. Det viser Djøf Privats lønstatistik for 2013.
I øvrigt er der også stor forskel på, hvilken løn man starter med i sit første job, afhængigt af, hvilken kandidattitel man har. En nyuddannet universitetsøkonom kan tjekke kontoen efter sin første måneds arbejde og typisk se 37.848 kroner, mens en ny handelshøjskoleuddannet ligger på 34.917 – og lavest ligger dem med en samfunds- og forvaltningsuddannelse på 32.167 kroner om måneden.
Får du nok i løn? Tjek din løn!
Uddannelsen er ikke altafgørende
Det er dog ikke kun uddannelsen, der betyder noget for økonomernes løn, mener Anders Hjortshøj, der er projektchef i Djøf. Han mener, at den branche man får job i, geografi og jobtype er det, der som regel er afgørende for, hvor på lønskalaen man havner. Han siger til Djøfbladet:
”Mange universitetsøkonomer finder job i den finansielle sektor, der typisk lønner højt, mens forholdsvis flere handelshøjskoleøkonomer får job i mindre virksomheder og også i højere grad i provinsen, hvor man ikke lønner så højt.”
Hvis man går efter en høj løn som færdiguddannet, så mener Anders Hjortshøj, at man skal tænke sig godt om, allerede når man går på sit studium, så man dér sporer sin uddannelse i den retning, man har lyst til, så man senere har en god ballast i forhold til det job, man gerne vil have. Han mener, at man skal gå efter et økonom- eller chefjob i den finansielle sektor i hovedstadsområdet, hvis man går efter en løn i den høje ende af skalaen.
Unge fravælger økonomistudier
Selv om der er udsigt til Danmarks fjerde højeste livsindkomst efter skat, når man bliver økonom, så strømmer de unge, der skal vælge studium, langt fra til økonomistudiet. Jobindex interviewede sidste år – i 2013 – Torben M. Andersen, der selv er økonom og tidligere overvismand – og han mener, at der er mange faktorer på spil i forhold til de unges fravalg af økonomistudiet.
LÆS OGSÅ Unge takker nej til at blive økonomer og score kassen
”Økonomer klarer sig godt på arbejdsmarkedet, så det kan ikke afskrække nogen. Så kan der være nogle mere specifikke ting, som gør, at de ikke vil læse økonomi; de unge kan mangle kendskab til, hvad uddannelserne egentlig indeholder,” siger Torben M. Andersen og tilføjer, at stereotypen på en økonom er en, der sidder og arbejder med skat og regnskaber, hvilket ifølge ham kan virke afskrækkende.
Han mener ikke, at de unge er klare nok, når de skal vælge uddannelse:
”Det er et samfundsmæssigt problem, fordi der er en skævvridning mellem, hvad samfundet har brug for, og hvad de unge vil. Jeg tror dog stadig, at den bedste forudsætning for den enkelte for at komme igennem en uddannelse er, at man finder den spændende og interessant,” siger Torben M. Andersen og tilføjer, at man kan trække i en snor, men ikke skubbe den, og det derfor kan være svært at ændre.
