”Jeg har det meget godt med den danske humor. Min humor er fem gange værre end den danske,” siger Naeem Yousaf, malersvend hos Boris Christensen, på et lille filmklip på Håndværksrådets hjemmeside. Han bliver bakket op af Ibrahim Kalimu Seisay, der er møbelsnedker i PP Møbler;
”For det meste er det mig, der tager pis på dem. Når folk spørger, hvad jeg laver i Danmark, så er mit svar – at jeg kom til Danmark for at tage deres damer og penge og sådan noget – for at lave lidt ironi med det – og så køre videre med det – det elsker jeg,” siger han.
En glarmestersvend mener, at dagen hurtigt kan blive lang, hvis man ikke driller hinanden lidt i løbet af dagen. Virksomhederne er dog klar over, at der kan være en hård tone på virksomheder, hvor håndværkere arbejder side om side.
”Der er en ret speciel omgangsform på et smedeværksted, der godt kan være ret hård. Hvis man ikke har været her så længe, skal man lige vænne sig til det. Det kan dog lige så godt være etniske danskere, der er følsomme over for tonen. Lige nu har vi en lærling med ikke-dansk baggrund, der var meget stille i starten. Nu er han kommet efter det og svarer de andre igen og laver fis og ballade,” siger Anette Jonsson fra Trans-Lift ApS på Håndværksrådets hjemmeside.
Lær de uskrevne regler at kende
Forfatter og foredragsholder Mehmet Yüksekkaya, der er uddannet cand.scient.pol. fra Københavns Universitet, berørte problemstillingen i sin bog tilbage i 2007 med titlen: ”Uskrevne regler på det danske arbejdsmarked”. På Opinion.dk blev han interviewet i en artikel den 7. marts 2012 og blev spurgt:
Da din bog blev udgivet, blev du i medierne citeret for at sige, at nydanskernes manglende kendskab til de uskrevne regler ofte resulterede i, at nogle handlinger blev opfattet som racistiske. Hvorfor mener du det?
”Mange danskere har en meget mærkelig og indirekte måde at komme til udtryk på. Der kan være tale om både den særprægede danske humor, der kan være tale om ironi og der kan sågar være tale om mærkelige ansigtsudtryk. Fælles for de udtryksmåder er, at det er en indforståethed, der gør det vanskeligt for udefrakommende at forstå dem. De bliver oftere misforstået end forstået. Og det er jo klart, at hvis man ikke kender de kulturelle koder og denne lidt anderledes kommunikationsform, så kan kvikke bemærkninger hurtigt blive opfattet som værende racistiske, og nogle vil føle sig udenfor af den årsag,” siger han.
Han mener, at det er skræmmende, at tingene kun har ændret sig meget lidt, siden han skrev sin bog. Indvandrere har ifølge forfatteren stadig et meget begrænset kendskab til de uskrevne regler på det danske arbejdsmarked.
Den holdning deler man dog ikke hos virksomheden Jan Als, hvor malermesteren Jan Als har 17 ansatte. Han har blandt andet maleren Muamer med bosniske rødder ansat, og han er populær hos både kunder og kollegaer og har ikke noget problem med den danske humor og de uskrevne regler.
”Han vinder jo rigtig meget på at være utrolig høflig og venlig. Han bidrager med en god stemning i virksomheden,” siger Jan Als på Håndværksrådets hjemmeside og peger blandt andet på, at Muamer er fuldt på omgangshøjde med den danske humor, selv om han er født og opvokset i et andet land.
Jan Als mener, at det har stor betydning, hvordan hans malere opfører sig ude hos kunderne, for ingen kan lide en sur og arrogant person – men sætter pris på en høflig og positiv udstråling.
”Han giver altid hånd, når han er ude hos kunderne. Det er måske ikke en stor ting, men det er med til at give et godt indtryk,” siger Jan Als, der mener, at man skal give folk en chance, når de nu er i landet. Han ansatte Muamer efter, at hans læretid var afsluttet.
