Gratis SICEF karrieremesse i Århus og København

Jobindex er ikke længere mediesponsor for SICEF karrieremessen, men derfor kan vi jo godt stadig reklamere lidt for den. Den foregår i år i Århus i Ridehuset den 21. september og i København i Øksnehallen den 23. september. Det er Dansk Jurist- og Økonomforbund, der står for messen, men man kan sagtens dukke op og få noget ud af messen selvom man ikke er jurist eller økonom og ikke er nyuddannet.

Du kan møde en lang række af Danmarks største virksomheder og høre hvad de lægger vægt på, når de ansætter nye medarbejdere. Det er et rigtigt godt sted at møde en masse virksomheder på een gang.

Læs mere på SICEF-messens hjemmeside: www.sicef.dk

Held og lykke med jobsøgningen!

Venlig hilsen Kaare Danielsen