Nyhedsbrev oktober 2010


Nyhedsbrev oktober 2010
Husk Træfpunkt-HR i Øksnehallen den 6. og 7. oktober Husk at deltage i Nordens største HR-messe, Træfpunkt Human Resources 2010, hvor du kan få input til, hvordan HR kan leve op til de stigende krav om at bidrage til forretningen. Jobindex er mediepartner for messen, som finder sted i Øksnehallen i København onsdag og torsdag kl. 9-16.

Resultatorienteret Human Resources er temaet onsdag, og på Speakers Corner kan du kl. 9:30 høre undertegnede fortælle om, hvordan rekruttering i fremtiden bliver et afgørende konkurrenceparameter. Torsdag kan du på Keynotes Corner bl.a. høre erhvervsleder Caroline Søeborg Ahlefeldt og koncerndirektør i Nykredit, Bente Overgaard, tale under temaet Innovativ læring og videndeling.

Der er gratis adgang, og du kan forhåndstilmelde dig på www.traefpunkt-hr.dk

Jobindex får flere brugere Jobindex havde i august måned 370.244 brugere, der besøgte Jobindex.dk 2.222.626 gange og kiggede på 16.673.995 sider. Det er de højeste tal siden foråret 2009. Til sammenligning havde Jobzonen 176.421 brugere, Ofir 135.354 brugere og StepStone 130.315 brugere, og målt på besøg og sidevisninger har Jobindex mere trafik end alle de andre jobdatabaser tilsammen. Tallene bliver udarbejdet af Foreningen af Danske Interaktive Medier, der er brancheforeningen for alle websites og jobsites i Danmark. Se trafiktallene fra FDIM

Jobindex lancerer jobvejleder projekt Vi har i øjeblikket rigtig mange brugere, der har mistet deres job, og som måske for første gang i deres liv selv skal til at søge et job.

Vi har derfor fået den idé, at vi måske kan få vores brugere til at hjælpe hinanden. Derfor har vi fundet 100 jobvejledere, der har erfaring med at ansætte folk, og som har tid og lyst til at bruge deres viden til at hjælpe og rådgive andre med at finde et nyt job.

Jobvejlederne arbejder helt frivilligt og ulønnet. De fleste jobvejledere er personer, der er fritstillede fra deres nuværende arbejde, og som derfor har tid til at vejlede andre, men der er også mange jobvejledere, der er i arbejde. Man må dog ikke være på dagpenge, reglerne tillader desværre ikke at man udfører frivilligt arbejde i samarbejde med et privat firma, samtidig med at man modtager dagpenge. Læs mere om projektet Meld dig som jobvejleder (kræver CV på Jobindex)

Annonceskrivningskurser i København og Århus Vi holder 2 jobannonceskrivningskurser i København og Århus i november. På kurset lærer du at skrive bedre jobannoncer, som rammer målgruppen. Der er tale om et intensivt kursus med max. 8 deltagere pr. kursus, hvor der er tid til at gå mere i dybden og give deltagerne mere med hjem i værktøjskassen. Kurset koster kr. 2500 plus moms pr. deltager. Læs brochure om vores kurser Læs om programmet for kurserne Tilmelding til kurset i Århus den 9. november Tilmelding til kurset i København den 17. november

Ring til Anne Sevel på 3832 3354 eller skriv til as@jobindex.dk for yderligere informationer, og klik på linkene ovenfor for tilmelding.

Vil du møde højtuddannede face-to-face? Kom med på Danmarks største job- og karrieremesse, Karrieredagene 2011, og mød de højtuddannede, der er på vej ud på arbejdsmarkedet eller netop er dimitteret. Jobindex er mediesponsor for Karrieredagene.

Karrieredagene afholdes i begyndelsen af marts måned 2011 i Aalborg, Århus, Odense og København. Ved at deltage på messen kan I således komme i kontakt med en hel årgang af højtuddannede - hvad enten I skal bruge talenter nu eller på længere sigt. I sikrer, at jeres brand bliver kendt i målgruppen, og I har mulighed for at opbygge jeres egen pipeline af idealtalenter.

7-8.000 studerende på sidste del af deres studie/nydimitterede (op til 5 års erfaring) besøger hvert år messen. Evalueringerne fra Karrieredagene 2010 viser, at Karrieredagene både bruges som "øjenåbner" ift. kommende arbejdspladser og en kilde til konkrete henvendelser.

Mere end 65 virksomheder og organisationer har allerede sikret sig en plads på Karrieredagene 2011 - kontakt Annette Meding på am@manova.dk, hvis jeres virksomhed/organisation skal med. Læs mere på www.karrieredagene.dk

Bruttoledigheden faldt med 5100 personer i august Sidste uges positive nyhed var at bruttoledigheden faldt med 5100 personer til 165.800 personer i august måned. Det hører dog med til historien, at bruttoledigheden steg med 2700 i juni og 6400 i juli, så ledigheden er altså stadig højere end for tre måneder siden. Bruttoledigheden inkluderer personer på aktivering, og er derfor et mere reelt mål for ledigheden end det gamle ledighedstal, der viser 112.000 ledige. Endelig offentliggør Danmarks Statistik også et AKU-ledighedstal, hvor man spørger folk om de er ledige. Derved inkluderer man også studerende og ledige, der ikke er medlem af en A-kasse, og så er der 216.000 ledige. Så man kan stort set selv vælge sit eget ledighedstal.

Det glædelige er dog, at alle tre ledighedstal har ligget nogenlunde stabilt det sidste halve år. Så ledigheden stiger ikke længere, og der er rigtig mange, der finder et nyt job. Det er heldigvis ikke de samme, der er ledige hele tiden, der er en stor rotation på jobmarkedet. Der er heldigvis hver måned rigtig mange, der finder et nyt job, og så er der andre, der bliver ledige. Men nu er der altså også tegn på at økonomien er ved at få det lidt bedre, at der er ved at komme lidt flere jobannoncer indenfor den private sektor, og at ledigheden måske har toppet. Læs artikel om ledigheden fra Børsen Online Se interaktiv grafik over ledighedsudviklingen

Venlig hilsen

Kaare Danielsen