Nyhedsbrev september 2006, 2. udgave


Nyhedsbrev september 2006, 2. udgave
Foredrag med Dale Carnegie Training 12. og 14. september Så har du mulighed for at komme til et spændende foredrag arrangeret af Jobindex i samarbejde med HumanConsult og SoftAdvice.

Emnet er personaleledelse og HR, og vi har inviteret Dale Carnegie Training til at fortælle om to centrale HR-temaer: Værdiskabende kommunikation og målrettede ledelsesprocesser. Det foregår hos SoftAdvice i Århus og København:

  • Århus: 12. september kl. 15-18 hos SoftAdvice, Hasselager Centervej 19-21, 8260 Viby J
  • København: 14. september kl. 15-18 hos SoftAdvice, Vesterbrogade 149, bygn. 12, 1. sal
Deltagelse er gratis for kunder hos Jobindex og koster kr. 595 ekskl. moms for øvrige. Tilmelding til din kontaktperson på telefon 38323355. Læs mere om foredraget
Jobansøgere skal behandles som kunder! Jeg blev for nylig bedt om at evaluere et nyt system til håndtering af online jobansøgninger som en ejendomsmæglerkæde havde udviklet. Rent programmeringsmæssigt og designmæssig var der tale om et rigtigt flot og gennemarbejdet system, som man tydeligt kunne se var udviklet af dygtige programmører. Alligevel havde systemet nogle problemer. Læs artiklen

10% flere jobannoncer på nettet i 2. kvartal Det danske arbejdsmarked er rødglødende. Over det seneste år er ledighedenfaldet med 40.000 personer, og vi er nået ned på det laveste ledighedsniveau siden 1974. I juni i år var der 123.000 ledige. Det er vanskeligt at sige, hvor langt ledigheden vil kunne komme ned inden, at flaskehalsproblemer på arbejdsmarkedet sætter en stopper for yderligere ledighedsfald. Dansk Jobindex giver en klar indikation af, at vi kommer til at teste arbejdsmarkedets fleksibilitet over de kommende måneder. Fra 1.til 2. kvartal steg antallet af jobannoncer lagt på nettet med yderligere 10% - hvilket taler for yderligere ledighedsfald, hvis ellers virksomhederne kan få fat i de rette medarbejdere. Læs resume af artikel fra Dagbladet Børsen Læs Dansk Jobindex for juli 2006 (PDF)

Du kommer i godt selskab på Træfpunkt HR-messen 2006 Vi sender dig hermed en invitation til årets HR-messe Træfpunkt Human Resources 2006, som afholdes i Øksnehallen onsdag og torsdag den 4. og 5. oktober 2006. Messen er åben begge dage fra kl. 9.00 til 16.00.

Jobindex er mediepartner til årets HR-messe, hvor over 2000 fagfolk inden for Human Resources sidste år lagde vejen forbi. Træfpunkt HR har over 130 udstillere inden for personaleledelse og -udvikling. I år kan du afprøve dine HR-lederevner i samarbejde med Rollespilsgalleriet, og der vil også være et særligt område for VIP-networking og netværksudveksling.

Sæt kryds i kalenderen allerede nu og besøg Træfpunkt Human Resources 2006. Du og dine kolleger kan springe køen over ved at forhåndstilmelde jer på www.traefpunkt-hr.dk, hvor I kan læse mere om messen. Klik på "Adgangskort 2006" i menuen til venstre for at forhåndstilmelde dig. Og husk der er gratis adgang.

Bliv udstiller på SICEF-messen SICEF-messen foregår i år den 21-22. september i Centralværkstedet i Århus, og den 28-29. september i Øksnehallen i København. Jobindex er mediepartner begge steder, og igen i år er der et SMV Torv, hvor små og mellemstore virksomheder kan få plads for en overkommelig pris. SICEF-messen er ikke bare for nyuddannede økonomer, der kommer også kandidater fra andre fag og folk med et par års erhvervserfaring. Læs mere på www.sicef.dk

Venlig hilsen

Kaare Danielsen