International Quit your job dag

Vi vil gerne sætte gang i jobmarkedet, og derfor fejrer vi i dag international quit your crappy job dag. Hvis du er ked af dit job, men har holdt fast i det fordi du har været bange for at kaste dig ud i et nyt, så er det nu, du bør overveje at sige op. Efter 6 års krise er jobmarkedet nemlig i bedring, og der er flere jobannoncer at vælge mellem end der har været siden 2008. Og når du læser denne mail kunne det tyde på, at du allerede overvejer at søge nyt job. Du behøver ikke at sige dit job op i dag, det er en dårlig ide at sige sit job op inden du har et nyt. Men det er en god dag at overveje, om du skal sige dit job op, og så kan du bruge påskeferien til at træffe en endelig beslutning.

Start med at prøve vores jobglæde test for at se hvor glad du er for dit arbejde. Hvis du er utilfreds, så træf en beslutning om at komme videre. For det kan være ødelæggende for din livsglæde at blive i et job, som du ikke kan lide. Men hvis du i bund og grund har et job og nogle kollegaer, som du er glad for, så træf en beslutning om, at du godt kan leve med de små ting, som du ikke er helt tilfreds med. Men træf en beslutning om enten at komme videre, eller om at være glad for det job, som du har.
Læs mere på hjemmesiden for international quit your crappy job dag.

Held og lykke med jobsøgningen!

Venlig hilsen Kaare Danielsen