Valby

Kunderådgiver – arbejd med rådgivende salg hos en markedsleder

Vil du bruge din salgserfaring til at rådgive vores kunder fra den offentlige og private sektor i danske og internationale virksomheder og gøre en reel forskel for, om de kan tiltrække de rette kandidater? Og vil du inden for hos en markedsleder, hvor du får de stærkeste løsninger inden for annoncering, rekruttering og employer branding i ryggen?

Så bliv en del af vores salgsafdeling, hvor tæt sammenhold, god energi og et fælles budget gør, at vi er rigtig gode til at fejre hinandens succeser. Og et team, hvor vi tager faglig udvikling seriøst, bl.a. gennem feedback, salgstræning, brug af data og sparring med kolleger.

Det bedste ved jobbet er ansvaret og muligheden for at samarbejde med mange forskellige mennesker. Som ny får man hurtigt ansvar, samtidig med at der altid er adgang til sparring og støtte fra kolleger.

Frederik Appel Jensen, din kommende kollega

Velkommen til din nye afdeling

I hjertet af Jobindex sidder dine nye kollegaer i én salgsafdeling, som har ansvaret for små og mellemstore kunder. Vi er i alt 42 kollegaer fordelt på 3 teams, som løser kundernes rekrutteringsudfordringer.

Vi arbejder mod fælles mål og budgetter, hvor samarbejde og videndeling er afgørende for de samlede resultater. Kulturen er præget af ambitioner, faglig udvikling og kolleger, der hjælper hinanden til at lykkes.

Hver dialog byder på nye muligheder

Som vores nye kollega får du en 37,5 timers arbejdsuge og din helt egen platform af små og mellemstore kunder, der har brug for hjælp til at finde de rette kandidater. Du viser dem præcist, hvilken løsning der er den helt rette for dem gennem rådgivende dialoger, hvor du afdækker behov og præsenterer løsninger inden for annoncering, rekruttering og employer branding.

Desuden vil du også få henvendelser fra helt nye kunder, som du tager dig af. Det giver en rigtig varieret arbejdsdag, hvor du det ene øjeblik taler med en enkeltmandsvirksomhed og det næste en stor dansk vækstvirksomhed, når du:

  • hurtigt danner en god relation til den enkelte kunde
  • afdækker deres behov og finder ud af, hvorfor de ikke tiltrækker de rette kandidater
  • rådgiver om eksponering, der sikrer dem de bedste ansøgere
  • sælger skræddersyede løsninger inden for jobannoncering, rekruttering og employer branding
  • udnytter et marked med stort potentiale.

Du har erfaring med rådgivende salg

Du har allerede bevist din evne til at skabe salg og opbygge stærke kunderelationer – måske inden for rekruttering, forsikringssalg, online medier eller telemarketing. Samtidig er vi åbne for andre baggrunde, hvis du har erfaring med rådgivning og kan bringe dine kompetencer i spil hos os.

Vigtigst af alt har du en naturlig forretningsforståelse og et stærkt drive for at skabe resultater, og så forestiller vi os, at du:

  • er dygtig til at opbygge og vedligeholde kunderelationer
  • er en dygtig formidler på dansk – både skriftligt og mundtligt
  • har dokumenteret salgserfaring
  • er vant til at arbejde med KPI’er
  • er serviceminded og god til at sikre den langsigtede kundeoplevelse.

Klar til næste skridt i din salgskarriere?

Så send dit CV og en kort ansøgning via knappen nedenfor hurtigst muligt. Vi afslutter processen, når vi har fundet den rette kandidat.

Hvis du har spørgsmål til jobbet, kan du kontakte teamleder Nicolai Testmann Thomsen på 3832 3397. Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at kontakte HR Business Partner, Nadia Zaabi på telefon 7245 9044.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Ikon af en kalender.

Ansættelsestype: Fastansættelse

Ikon af et ur.

Ugentligt arbejdstid: Fuldtid

Ikon af et hus.

Hjemmearbejde: Ikke oplyst

Billede af to Jobindex medarbejdere der står ved en trappeopgang og snakker.

"Vi spiller hinanden gode og stræber aktivt efter at skabe den rette balance mellem individets behov og fællesskabets styrke. Vi er interesseret i at vokse professionelt, men også i at støtte hinanden i vores personlige rejse."

Mona Wachah, salgschef

Om afdelingen

Vores salgsdeling består af 3 teams, hvor vi tilsammen er 42 medarbejdere, der løser kundernes rekrutteringsudfordringer.

"Vi har ambitioner og tager vores arbejde seriøst. Men tonen er uformel, og så har vi plads til samtidig at have det seriøst sjovt i hverdagen."
- Frederik Appel Jensen

Ikon af et æble.

Frisk morgenbrød og frokost + ´Stop madspil’ -ordning

Ikon af et vinglas.

Personaleforening, temafester, vinsmagning, fredagsbarer …

Ikon af en person der løber.

Kreaklub, tipsklub, bogklub og flere hold til DHL

Billede af to personer der står og taler sammen.
En mand og en kvinde har en samtale i et kontorlandskab.
Billede af en glad kvinde. Kameraet er zoomet ind på kvinden.
En smilende mand kigger ud mod kameraet.
Jobindex

Få jobglæde hos os

Jobindex er Danmarks største jobmarked. Men vi er meget mere end det. Når du træder ind i huset, bliver du mødt af en helt særlig vibe af imødekommenhed. Her er plads til dig, som du er, ligegyldigt om du har store armbevægelser – eller bedre kan lide en rolig snak i tekøkkenet.

Du får naturligvis en bred indsigt i HR og arbejdsmarkedet hos os – men du får også mulighed for at udvikle dig inden for dit eget felt. Mange af dine kolleger har skiftet titler og bevæget sig på tværs af afdelinger – for det er vigtigt for os, at alle trives i deres arbejde.

"Der bliver ikke gjort forskel på folk i Jobindex. Vi snakker med hinanden på samme måde, uanset om man er account manager, projektleder eller direktør."

Martin Hedevang Nielsen, Senior Digital Designer