Hvordan lyder en hverdag, hvor du bliver skarpere for hver kunde, du hjælper? Hvor din rådgivning gør en reel forskel – og hvor du aldrig står alene med opgaven?
Din nye hverdag
Som vores nye kunderådgiver tager du kontakt til virksomheder, der har brug for hjælp til at finde de rette kandidater – og du viser dem præcist, hvordan Jobindex kan gøre en forskel. Din arbejdsdag består hovedsageligt af opsøgende dialoger, hvor du afdækker behov og præsenterer løsninger inden for annoncering, rekruttering og employer branding.
Du får derfor en varieret arbejdsdag, hvor du:
- ringer til virksomheder, der endnu ikke bruger Jobindex – eller ikke har gjort det i en periode
- afdækker deres behov og finder ud af, hvorfor de ikke tiltrækker de rette kandidater
- rådgiver om eksponering, der sikrer dem de bedste ansøgere
- sælger skræddersyede løsninger inden for jobannoncering, rekruttering og employer branding
- udnytter et marked med stort potentiale.
I vores position som markedsleder får du markedets stærkeste løsninger i ryggen og et team, der både støtter og udfordrer dig. Vi tager faglig udvikling seriøst, men vi tager også sjov seriøst! Her får du et sammenhold, hvor fredagsbaren, grin og legendariske firmafester er en del af pakken.
Fik vi sagt, at du altid har fri i weekenden?
Velkommen til din nye afdeling
I hjertet af Jobindex sidder dine nye kollegaer i én salgsafdeling, som har ansvaret for små og mellemstore kunder. Vi er i alt 34 kollegaer fordelt på 4 teams, som løser kundernes rekrutteringsudfordringer.
Her interesserer vi os oprigtigt for hinandens succeser og gør vores bedste for at spille hinanden gode. Stemningen og sammenholdet mellem kollegaerne er med til at gøre os til Danmarks bedste salgsafdeling.
Vi arbejder altid 8 timer mellem 8 og 17, men om du møder 8:15 til 16:15 eller 9 til 17 er helt op til dig - det finder vi ud af.
Hver dag hjælper vi virksomheder over hele Danmark med at finde de helt rigtige medarbejdere. Og det mærker du hurtigt, at vi er stolte af. Samtidig er vi ivrige efter altid at hæve barren og gode til at give hinanden et boost. Både når vi lykkes og på vejen mod målet.
Det kan ikke beskrives, hvor fed en følelse det er at få vendt en kunde, som aldrig har brugt Jobindex før, til aldrig at ville bruge andre, når de skal rekruttere – det føles ikke som at sælge en vare fra en hylde, men derimod som en løsning på et problem.
Sælger med kommercielt mindset
Du har allerede bevist din evne til at skabe salg og opbygge stærke kunderelationer – måske inden for rekruttering, forsikringssalg, online medier eller telemarketing. Men vi vil gerne overraskes, så hvis du kommer fra noget helt femte, men synes, at det her lyder som det helt rigtige karriereskridt for dig, så hører vi gerne fra dig.
Vigtigst af alt har du en naturlig forretningsforståelse og et stærkt drive for at skabe resultater, og så forestiller vi os, at du:
- er dygtig til at opbygge og vedligeholde kunderelationer
- trives i hunterrollen
- er en dygtig formidler på dansk – både skriftligt og mundtligt
- har en rådgivende salgsstil
- er serviceminded og god til at sikre den langsigtede kundeoplevelse.
Klar til at udvikle din salgskarriere?
Så send dit CV og en kort ansøgning via knappen nedenfor hurtigst muligt. Vi afslutter processen, når vi har fundet den rette kandidat.
Hvis du har spørgsmål til jobbet, kan du kontakte HR Business Partner, Nadia Zaabi på telefon; 7245 9044.
Vi ser frem til at høre fra dig!