Medarbejdere fra Andel Medarbejdere fra Andel

Risk officer – ban vejen for de gode (og grønne) beslutninger

Ikon: hus
Svinninge

Vil du sørge for, at vores ledelse kan træffe beslutninger på et grundlag, hvor der er taget højde for alle relevante risici?

Så kom og vær med til at sætte et præg på fremtidens Andel – til gavn for både koncernen og vores arbejde for et mere bæredygtigt samfund.

Lille team – kæmpe aftryk på forretningen

Vi er organisatorisk placeret i Funktionsområdet Finans og består ud over dig af en afdelingsleder, 2 risikoanalytiker og 1 graduate.Koncern Risikostyring er en koncernfunktion som sikre overblik og udarbejder rapportering over de væsentligste risici i Andel koncernen, samt dertilhørende mitigerende handlinger og afdelingen følger op på fremdrift på igangsatte initiativer på de forskellige relevante forretningsområder til ledelsen.

Risikostyring samarbejde med specialister i samtlige stabsfunktioner og på tværs af Andels selskaber og derfor skal du som medarbejder trives i en større organisation, hvor du motiveres af at opnå gode resultater i samarbejde med andre samt sikre opbakning af afdelingens forretningsmæssige behov og mål på tværs af organisationen.

Skab overblik, systematiser data og del dine indsigter

Du bliver ansvarlig for dit eget område, som fx kunne være governance, strategi eller finans – men det finder vi ud af sammen, alt efter dine evner og interesser.

Her bliver det dit ansvar at:

  • hæve dig over de enkelte aktiviteter og med koncernbrillerne på skabe et aggregeret overblik over risici i samarbejde med enhedernes ledelse
  • systematisere de oplysninger, du får om forskellige risici, vurdere deres relevans og samle dem til letforståelige rapporteringer til koncernledelsen og bestyrelsen
  • følge løbende op på, hvordan der arbejdes med at løse de forhold, der skaber risici
  • videreudvikle vores risikoværktøjer og -koncept samt sikre, at de er tilpasset Andels aktuelle position i branchen og samfundet.

Vores nye kollega

Det vigtigste er, at du har et proaktivt mindset, er teamorienteret og kan lide at samarbejde. Og så skal du være klar til at udfordre det bestående. Sådan skaber vi overblik over de forhold, der kan udgøre risici ift. at opnå koncernens mål. Det kan være indenfor alt fra strategi og finans til compliance, IT og operationelle risici.

Vi forestiller os, at du har:

  • en relevant kandidatgrad fx cand. polit. cand. scient. oecon, cand.merc., FIR, FIN, AEF eller tilsvarende
  • minimum 3-5 års erfaring med at arbejde med afdækning af og rapportering på koncernrelaterede risici fra en lignende stilling fx fra en bank eller en koncern med mange datterselskaber
  • flair for risikoanalyse samt at du forstår at formidle dine indsigter på en letforståelig måde, uanset hvem du kommunikerer med.

Og så forestiller vi os, at du:

  • er vant til at kunne se sammenhænge på tværs af enheder – det kan evt. være noget, du har lært ved at have arbejdet som konsulent eller i en lignende funktion i en større virksomhed
  • har en veludviklet dataforståelse og samtidig kan tænke kommercielt
  • har sans for at udfordre dine kolleger gennem konstruktiv dialog, og du formår at holde de gode relationer i gang.

Dit primære arbejdssted 3 dage om ugen er på kontoret i Svinninge, ca. 1 time fra København. De resterende dage har du mulighed for at arbejde hjemmefra.

Vi har flere lokationer så når du besøger dine kolleger i både Virum, Ballerup og Haslev, får du masser af afveksling.

Vi kombinerer formål, faglighed og fællesskab

Du bliver en del af en arbejdsplads, der arbejder midt i den grønne omstilling, hvor forandringer er en naturlig del af vores spændende fælles rejse og hverdag.

Vi tager os godt af vores kolleger og har fokus på din personlige og faglige udvikling. Du kommer til at deltage i fælles onboarding-dage, hvor du bl.a. hører om vores bæredygtighedsstrategi og møder andre nye kolleger fra hele koncernen. Hos os får du desuden fleksible arbejdstider, forsikringsordninger, adgang til motionsrum, betalt mobiltelefon og internetadgang samt mulighed for en APV-godkendt hjemmearbejdsplads. Løn gives efter kvalifikationer.

Et Andel i bevægelse – vil du med på rejsen?

Hvis det lyder som noget for dig, så send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Morten Algren Mikkelsen på 24 89 81 30.

Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Ansøgningsfrist: 06-06-2024

Styrk din faglighed i den grønne sags tjeneste

Som energikoncern ser vi det som vores ansvar at passe på samfundets ressourcer. Og at lytte til vores 400.000 andelshavere, der sætter retningen for vores arbejde.

Men hvis vi skal nå i mål, kræver det, at vi passer på hinanden. Så hos os møder du et miljø, hvor fællesskabet er i højsædet, og hvor der er et skarpt øje for din faglige udvikling. Og så lytter vil til dine idéer til både arbejdsprocesser og IT-systemer.

Vi vil rigtig gerne beholde dig hos os i mange år. Derfor giver vi plads til, at du kan geare op og ned i løbet af karrieren, og at du har fleksible forhold på daglig basis.

Christie, afdelingsleder for Specialiseret Finans hos Andel
Ikon: citationstegn

Jeg er så glad for, at jeg kan udvikle mig her, uden at søge væk. Her er både plads til at være professionel og til en følelse af at høre til som et helt menneske

- Christie, afdelingsleder for Specialiseret Finans

Vil du høre mere om din nye hverdag i balance?