Valby

Sælger – vil du optimere din helt egen kundeportefølje?

Vil du være en del af en virksomhed, hvor du får lyst til at lægge din salgskarriere længe fremover?

Hos Jobindex bliver du en del af en markedsførende organisation. Det giver plads til udvikling, men også til et virkelig godt socialt fællesskab. Og så får du selvfølgelig din egen platform med mulighed for at skabe en god omsætning.

Vi har en ret høj grundløn – højere end de fleste steder. Det giver ro i maven og plads til at bruge din personlighed i salget.

Rikke Thygesen, supervisor

Få de bedste kolleger i afdelingen Vækst

Her er vi 25 sælgere fordelt på 3 teams, men vi sparrer på tværs. Og fælles for os er, at vi kan lide at rykke både os selv og forretningen, når vi sælger Jobindex’s annoncerings-, employer branding- og rekrutteringsprodukter.

Vi tror som udgangspunkt på, at ”selvfølgelig kan vi det”. Og selvom der er mange kunder at tale med, har vi altid plads til en god snak mellem os. Vi vil nemlig hinanden det bedste, og mange af os er rigtig gode venner. Så her møder du ingen spidse albuer – men i stedet plads til at være dig.

Brug din personlighed på en platform med potentiale

Du får din helt egen platform på omkring 600 små og mellemstore nuværende eller potentielle kunder. Dit arbejde med platformen vil derfor bestå af både hunting og farming. Uanset hvad får du en god snak med hver enkelt kunde – om de skal have en lille finjustering eller lægge en årsaftale.

Mail og telefon bliver dine primære redskaber – og for det meste fra kontoret – når du også bruger din tid på at:

  • afholde kundemøder, fysisk eller på Teams– det tilrettelægger du selv
  • spise en god frokost med dine kolleger i vores lækre kantine
  • deltage i teamets sparringsmøder hver fredag
  • holde 1-1 med din teamleder eller salgschef
  • være med på med-lyt på telefonen eller sparre med kolleger.

I salget står du aldrig alene. Der er god støtte fra bl.a. vores Business Support, Rekrutterings- og Employer Branding Bureau. Det giver plads til nærvær i dialogen, så vi forstår kundens ønsker og behov.

Rikke

Erfaring med salg er et must

Vi leder efter dig, der ser salg som din karrierevej. Vi ved, at det er den stærke kunderelation, vi sælger på, så du skal være god til at udvise interesse og empati – især over for dine kunder, men også over for dine kolleger – og du får et kick ud af at finde ud af, hvordan du kan assistere og udvikle kunden bedst muligt.

Endelig forestiller vi os, at du:

  • har god erfaring med salg, måske som butiksbestyrer, junior account manager eller lignende
  • er vant til at skabe struktur og håndtere en platform
  • kan tale dansk
  • kan arbejde i et CRM-system og selvfølgelig Outlook.

Vil du være en del af Vækst?

Det håber vi! Vi bruger blind rekruttering, fordi vi ønsker at sikre en objektiv vurdering af alle kandidater. Derfor beder vi dig venligst om ikke at inkludere et billede på dit CV eller i din ansøgning. Send en kort, motiveret ansøgning skrevet af DIG – for vi vil rigtig gerne lære dig at kende.

Vi gennemgår ansøgninger og afholder samtaler løbende, så vi opfordrer til at søge stillingen hurtigst muligt. Og har du spørgsmål, kan du fange vores HR-konsulent Nadia Zaabi på 7245 9044.

Vi glæder os til at høre fra dig.


Jobindex - AM - Private Jobindex - AM - Private
Jobindex - quote

Jeg er glad, når du har det godt. Du skal have det sjovt, men vi er ikke et fjollet callcenter. Vi har en gennemsnitsalder på 31 år, og vi sælger seriøse løsninger til vores kunder og arbejder benhårdt på at udvikle os som dygtige rådgivere,

siger din nye chef i VÆKST.

Om afdelingen

I hjertet af Jobindex sidder VÆKST - Salgsafdelingen for små og mellemstore kunder. Vi er 25 kunderådgivere, der løser kundernes rekrutteringsudfordringer.

Her interesserer vi os oprigtigt for hinandens succeser og gør vores bedste for at spille hinanden gode. Stemningen og sammenholdet mellem kollegaerne er med til at gøre os til Danmarks bedste salgsafdeling.

  • Frisk morgenbrød og frokost + ´Stop madspil’ -ordning
  • Personaleforening, temafester, vinsmagning, fredagsbarer …
  • Kreaklub, tipsklub, bogklub og flere hold til DHL
Jobindex - AM - Private

23

fantastiske kolleger

Jobindex - AM - Private
Jobindex - AM - Private

Jobindex – få jobglæde hos os

Jobindex er Danmarks største jobmarked. Men vi er meget mere end det. Når du træder ind i huset, bliver du mødt af en helt særlig vibe af imødekommenhed. Her er plads til dig, som du er, ligegyldigt om du har store armbevægelser – eller bedre kan lide en rolig snak i tekøkkenet.

Du får naturligvis en bred indsigt i HR og arbejdsmarkedet hos os – men du får også mulighed for at udvikle dig inden for dit eget felt. Mange af dine kolleger har skiftet titler og bevæget sig på tværs af afdelinger – for det er vigtigt for os, at alle trives i deres arbejde.

Jobindex - quote

Der bliver ikke gjort forskel på folk i Jobindex. Vi snakker med hinanden på samme måde, uanset om man er account manager, projektleder eller direktør.

Emma Falk Larsen, studentermedhjælper
Jobindex - finance - talking on phone

290

ansatte i hele koncernen

Jobindex - finance - working on the couch