PRONOR IndustriTeknik as Aarhus

Afdelingsleder – automation og styretavler

Afdelingsleder til PRONORs automationsafdeling i Aarhus.

Jobbet:

PRONOR IndustriTeknik as søger en engageret og udadvendt afdelingsleder til vores automationsafdeling i Aarhus. Vores afdelingsleder har valgt at gå på pension efter mere end 48 år hos Pronor.

Afdelingen har i alt 5 medarbejdere. Opgaverne spænder bredt inden for styring- og automationsopgaver. Afdelingen har udekørende automationsteknikere som hjælper med fejlfinding, service og support på industritekniske maskiner og procesudstyr. Derudover produceres der styretavler til løsning af kundernes automationsopgaver.

Du bliver budget- og ledelsesansvarlig, og skal selv deltage på de forskellige kundeprojekter. Herunder kundekontakt, rådgivning, udarbejdelse af tilbud, projektering, dokumentation og den efterfølgende fakturering. Du får reference til PRONORs adm. direktør.

Din baggrund og profil

Du har sikkert en uddannelse som: elektriker, automatiktekniker, el-ingeniør, el-installatør, maskinmester, stærkstrømstekniker eller lignende.

Du har erfaring fra en lignende stilling, hvor du har arbejdet med tilbudsgivning, projektering og gennemførelse af automations- og styringsprojekter.

Som person er du udadvendt og trives med mange daglige kundekontakter. Som leder er du åben, lyttende og forstår at skabe sammenhold. Du forstår at holde mange bolde i luften, og evner at sætte dig ind i nye områder. Du har sikkert erfaring med PLC programmering og CAD-konstruktion som SEE Electrical, eller PC-Schematic.

Du tilbydes

Du bliver en nøglemedarbejder i PRONOR. Du bliver en del af en åben og fleksibel organisation med korte beslutningsveje. Løn og ansættelsesforhold vil være på et konkurrencedygtigt niveau.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte adm. direktør Søren Nedergaard på telefon 20 34 65 04. Ellers ser vi frem til at modtage din ansøgning og CV på e-mail: hene@pronor.dk, mærket ”Afdelingsleder Automation - Aarhus”. Svarmailen bliver fremsendt til den adresse, som den er sendt fra. Vi indkalder kandidater løbende til samtale.


PRONOR IndustriTeknik as:

PRONOR IndustriTeknik as servicerer mere end 2000 kunder i Danmark med reservedele og tekniske komponenter samt service og reparation af industritekniske anlæg. Alt med henblik på at optimere og holde produktionen kørende - uden dyre og unødvendige produktionsstop. Derfor er vores motto: ”Vi holder hjulene i gang” og det er præcis, hvad vi gør – med udgangspunkt i vores ambition om altid at være professionelle, produktive og proaktive.

PRONOR har 35 medarbejdere og afdelinger i: Aarhus, Ringe, Aalborg, Herning, Middelfart og Haslev.

Læs mere på: www.pronor.dk.