
Serviceteknikere – Industritekniske anlæg – Aarhus og Herning
PRONOR IndustriTeknik as Aarhus og Herning
IndrykketServiceteknikere indenfor industritekniske opgaver til PRONORs afdeling i Aarhus og Herning
Jobbet:
PRONOR IndustriTeknik as søger to engagerede serviceteknikere en til fastansættelse i vores Aarhus-afdeling og en til fastansættelse i vores Herning-afdeling. Du kommer både til at arbejde på vores værksted og køre ud og løse opgaver hos vores kunder.
Opgaverne vil spænde bredt indenfor industritekniske reparationsopgaver som: elmotorer, pumper, gear og ventilation. Du får reference til servicelederen for Jylland.
Din baggrund og profil
Du er elektromekaniker, elektrofagtekniker, automatiktekniker, traktormekaniker, hydraulikmekaniker, automekaniker, eller lignende.
- Har erfaring med service/reparation og fejlsøgning i industritekniske anlæg.
- Har erfaring med reparation af elmotorer, pumper, gear og ventilation.
- Er selvstændig og løsningsorienteret.
- Har et godt humør, og lægger vægt på godt samarbejde og fleksibilitet.
Du tilbydes
Du bliver en nøglemedarbejder i PRONOR IndustriTeknik. Du bliver en del af en åben og fleksibel organisation med korte beslutningsveje. Løn og ansættelsesforhold vil være på et konkurrencedygtigt niveau.
Hvis du har spørgsmål til stillingen - er du meget velkommen til at kontakte serviceleder Per Kjær Nicolajsen på telefon 30 66 80 34. Ellers ser vi frem til at modtage din ansøgning og CV på e-mail: hene@pronor.dk, mærket ”Servicetekniker - Aarhus” eller ”Servicetekniker – Herning”.
Svarmailen vil blive fremsendt til den mailadresse, som din ansøgning er sendt fra.
Ansøgningsfristen er den 12. august 2022.
Vi indkalder kandidater løbende til samtale.
PRONOR IndustriTeknik as:
PRONOR IndustriTeknik as servicerer mere end 2500 kunder i Danmark med reservedele og tekniske komponenter samt service og reparation af industritekniske anlæg. Alt med henblik på at optimere og holde produktionen kørende - uden dyre og unødvendige produktionsstop. Derfor er vores motto: ”Vi holder hjulene i gang” og det er præcis, hvad vi gør – med udgangspunkt i vores ambition om altid at være professionelle, produktive og proaktive.
PRONOR har 45 medarbejdere og afdelinger i Herning, Ringe, Aalborg, Herning, Middelfart og Haslev.
Læs mere på: www.pronor.dk.