B. Braun Medical A/S

Engageret og determineret Produktspecialist søges til Region Syd og Sjælland til produktgruppen, Sterile Goods Management

B. Braun Medical A/S

Indrykket 

B. Braun Medical A/S søger en Produktspecialist til at fastholde og udvikle salget af instrumenter og containere på sterilcentraler og operationsgange.

Ønsker til kommende kollega:

Vi forestiller os, at du er bosiddende på Fyn eller omegn. Du forstår hverdagen for sundhedsfagligt personale på sterilcentraler og operationsgange, hvorfor salgserfaring eller sygeplejefaglig baggrund er en fordel, alternativt kommer du fra en tilsvarende produktspecialist stilling.

Du finder det inspirerende at arbejde med projektsalg og komplekse projekter og du kan planlægge / eksekvere møder med varieret agenda og på forskellige præmisser. Du er selvinitierende og trives i en hverdag, hvor du selv planlægger, booker og leverer på dine kundebesøg, uagtet om de er fysiske eller virtuelle. Du er teamplayer og er samtidig drevet af at gøre et godt stykke arbejde på egen hånd.

Som person er du entusiastisk, fleksibel og har mod på og ikke mindst lyst til udfordringer. Det er naturligt for dig at arbejde struktureret og samtidig have blik for den gode løsning og afslutning af opgaven. Du behersker engelsk i skrift og tale og arbejder hjemmevant med MS Office-pakken og har naturligt flair for IT systemer og digitale løsninger. Du skal kunne arbejde ud fra din hjemmeadresse.

Om stillingen:

  • Opsøgende salgsarbejde
  • Selvstændigt job, som du selv forventes at påvirke og planlægge
  • Produktpræsentationer og undervisning hos sundhedsfagligt personale
  • Opfølgende aktiviteter
  • Projektorienteret tilgang

I samarbejde udarbejdes planer for salgsarbejdet og indsatsområderne, men det er dig, som yder det afgørende arbejde i marken. Din introduktion kommer til at foregå på kontoret, på samkørsler med kolleger samt undervisning digitalt og i Tyskland.

Om teamet:

Du bliver en del af et team med kompetente kolleger, som passer på hinanden og hjælper hinanden på kryds og tværs af grupper og divisioner. Vi værdsætter hinandens kvalifikationer, forskellighed og erfaring og har et godt arbejdsmiljø.

Søg stillingen:

Hvis stillingsopslaget har fanget din interesse, så send dit CV og en kort ansøgning via ”Søg jobbet online” forneden. Ansøgningsfrist 1/6 2022.

Samtaler afholdes løbende, ansøgningsfrist er d.1/6 2022 og stillingen forventes besat d.1/8 eller 1/9 2022.

Lønpakken inkluderer fast løn, bonusordning, pension, PFA helbredssikring, 5 ugers ferie + 5 feriefridage, samt firmabil, iPad, PC og telefon.


Om B.Braun Medical A/S:

B. Braun Medical A/S er det danske datterselskab af B. Braun Melsungen AG i Tyskland. Virksomheden er 183 år gammel og har 64.000 ansatte på verdensplan og en omsætning på 7 mia. euro. Virksomheden har gennem innovation udviklet sig multinationalt og har opnået en stærk markedsposition inden for sundhedspleje. B. Braun Medical tilbyder et bredt udvalg af produkter og serviceydelser, sætter høje kvalitetsstandarder og omsætter kontinuerligt ny viden til innovative produkter og serviceydelser. Det danske kontor ligger på Frederiksberg og har 37 ansatte. Se mere på www.bbraun.dk.