Joblife A/S

Erfaren arbejdsmiljøkonsulent til firma i vækst

Joblife A/S Allerød

Indrykket 

Vi søger en udadvendt og fagligt stærk person med bred erfaring indenfor arbejdsmiljø til et konsulentjob med virke i København og Østdanmark.

Stillingen

Som arbejdsmiljøkonsulent med bred erfaring vil du arbejde både med rådgivning og undervisning, og du vil få en funktion med salg til kunder. Du vil i høj grad skulle samarbejde med andre konsulenter indenfor arbejdsmiljøområdet, ligesom vi samarbejder med NIRAS om tværfaglig rådgivning. Du bliver tilknyttet vores afdeling i Allerød.

Hvad søger vi hos dig

Vi søger en person med en bred faglig viden og erfaring indenfor arbejdsmiljø (ulykkesforebyggelse, strategisk og systematisk arbejdsmiljø, arbejdsmiljøorganisationen m.v.), og som har godt kendskab til arbejdsmiljølovgivningen og gerne med erfaringer som konsulent. Du er stærk som formidler både skriftligt og mundtligt, er vant til at undervise, er rutineret PC-bruger samt taler og skriver engelsk.

Din erfaring kan fx være fra andre lignende jobs, Arbejdstilsynet, stillinger i det offentlige eller private som arbejdsmiljøleder, OHS Manager m.v.

Som person er du proaktiv, løsningsorienteret, udadvendt og har et godt humør. Du bevarer overblikket i en travl hverdag og udviser den nødvendige fleksibilitet, selvstændighed og dynamik for at bidrage til den fortsatte udvikling af vores virksomhed.

Om jobbet

Dine kommende arbejdsopgaver bliver rådgivning indenfor systematisk og strategisk arbejdsmiljø, ulykkesforebyggelse, arbejdsmiljøorganisationen, opbygning af ledelseshåndbøger, arbejdsmiljøgennemgange m.v. Desuden bliver det at undervise indenfor arbejdsmiljø samt have kontakt til kunder for at styrke samarbejdet og deltage i salgsarbejde og tilbudsskrivning til nye og nuværende kunder.

Du kommer til at indgå i et team, der trives, og som har et stærkt fagligt fællesskab, og som brænder for den gode rådgivning til vores kunder. Omgangsformen er åben og uformel med stor gensidig tillid og respekt.

Bliv del af en rådgivningsvirksomhed i udvikling

Joblife blev for 2 år siden selvstændiggjort fra NIRAS, som vi nu er associeret med. Vi er blandt de førende autoriserede arbejdsmiljørådgivere i Danmark og er i gang med at udrulle firmaets vækstplan. Vi har medarbejdere i Aalborg, Aarhus, Kolding, Odense og Allerød, og vi løser opgaver for store og små kunder i hele Danmark. Vi har netop rundet 40 medarbejdere og har alene i de sidste måneder ansat 6 nye medarbejdere. Du får som medarbejder mulighed for at præge denne udvikling, og vi tilbyder vores medarbejdere stor fleksibilitet, faglige udfordringer samt frihed under ansvar.

Har du spørgsmål?

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Sanne Berglund Simonsen på telefon 27 61 39 54.

Send os en ansøgning

Send din ansøgning med CV til afdelingsleder Sanne Berglund Simonsen på sbs@joblife.dk.