Sygeforsikringen "danmark"

It-konsulent til Systemafdelingen

Sygeforsikringen "danmark" København

Indrykket 

Sygeforsikringen "danmark" er en organisation med 160 engagerede medarbejdere og specialister fordelt på 8 forskellige lokationer rundt om i landet.

I 2018 rundede "danmark" 2,5 mio. medlemmer. Det svarer til, at over 42 % af danskerne er medlemmer og medejere af "danmark". Det gør os til Danmarks største medlemsejede forsikringsselskab.

"danmark" giver tilskud til tandlæge, medicin, briller, fysioterapeut og meget mere. "danmark"s medlemmer har desuden mulighed for at supplere med en række tilvalgsforsikringer som f.eks. rejse- og børneforsikringer.

Medlemstilfredsheden og medarbejdertrivslen er i top. Og for 2. år i træk er vi også det forsikringsselskab i landet, som har det bedste omdømme.

Vil du også være en del af succesen, så søger vi pr. 1. maj 2020 en it-konsulent til vores Systemafdeling, som ligger på hovedkontoret centralt placeret i København K.

Vi tilbyder dig en attraktiv, værdibaseret arbejdsplads med faglige udfordringer, gode og familievenlige arbejdstider og et positivt, uhøjtideligt og fagligt engageret miljø.

Derudover tilbyder vi dig:

  • løn og pension, som svarer til dine kvalifikationer og stillingen
  • ekstra gode forhold når det gælder ferie/fridage
  • adgang til en kantineordning med varieret, spændende og sund mad
  • sundhedsordning

Dine opgaver kommer blandt andet til at bestå af

  • drift af Microsoft Windowsmiljøer
  • Microsoft System Center (Configuration Manager)
  • support af Windows klient/server, Office 365 og Microsoft Azure
  • indgå i den daglige support og drift
  • teknisk videndeling i teamet
  • projektarbejde med planlægning, styring og rapportering
  • samarbejde med den øvrige organisation og eksterne leverandører
  • mindre arbejdsopgaver uden for normale arbejdstider

Faglige kvalifikationer:

  • Du har erfaring fra en lignende teknisk orienteret stilling, hvor din succes har været baseret på din tekniske indsigt og dit overblik i forhold til løbende driftsopgaver og it-projekter.
  • Du har min. 10 års erfaring fra en lignende stilling, hvor du har arbejdet med it-projekter og løbende support/drift.
  • Du har teknisk erfaring og overblik inden for it-området.
  • Det er en fordel, hvis du har erfaring som it-konsulent.

Personlige egenskaber

  • Selvkørende. Det er vigtigt, at du forstår at motivere dig selv og kan udvise det selvstændige initiativ, der får opgaverne til at bevæge sig på skinner, selv i de mindre sjove perioder. Du er udadvendt og har et godt humør.
  • Påvirkning. Du er ikke bange for at fastholde dit synspunkt og formår at udfordre andres meninger og holdninger, hvis det er nødvendigt.
  • Omgængelighed og teamwork. Du involverer andre, når det er hensigtsmæssigt. Arbejder konstruktivt sammen med andre på at nå fælles mål.
  • Struktureret og metodisk. Du evner effektivt at planlægge og prioritere opgaverne på en proaktiv og selvstændig måde.
  • Kommunikation. Du har gode formidlings- og præsentationsevner og kan formidle tekniske budskaber klart og præcist og tilpasse dem til de forskellige modtagere.
  • Løsningsorienteret. Du ser muligheder frem for begrænsninger, du har blik for helheden og motiveres af at skabe løsninger, der er med til at forbedre og optimere.
  • Kvalitetsbevidst. Du er grundig, når du arbejder med detaljer og skal sikre, at din leverandørs løsninger har det nødvendigt kvalitetsniveau.

Er du interesseret i stillingen, så send din ansøgning, relevante eksamenspapirer og dit cv til it-chef Claus Nørr Lorenzen på: jobbet@sygeforsikring.dk.

Vi skal have din ansøgning senest den 24. februar 2020. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Claus Nørr Lorenzen på telefon 33 46 22 88.

Du kan læse mere om Sygeforsikringen "danmark" på sygeforsikring.dk.