FH Automation A/S

PLC- og HMI-programmør

FH Automation A/S, Ringsted

Er du automationsteknolog, maskinmester, strækstrømtekniker eller lignende, og har du erfaring med programmering af PLC, og HMI, så kan det være dig, som vi venter på!

Forventet start:

Snarest muligt.

Antal stillinger:

1 stilling i Ringsted.

Ansættelsesforhold:

Fast og Fuldtid.

FH Automation A/S producerer og leverer Software, el-tavler og maskinanlæg til industrien i ind- og udland.

Med sine ca. 48 ansatte er virksomheden repræsenteret med hovedafdeling i Horsens og Softwarekontor i Ringsted.

Kvalitet og høj service er nøglebegreber, som kendetegner virksomheden, der med denne stilling ønsker at styrke og videreudvikle organisationen yderligere. Du bliver tilknyttet et meget velfungerende og kompetent teknisk team af tavlebyggere, el- og mekaniske konstruktører og ikke mindst 18 dygtige softwareprogrammører.

FH Automation A/S er Siemens Automation Solution Partner, Omron Partner og KUKA partner (industrirobotter).

Det kan være dig vi venter på – når du samtidig med din faglige uddannelse:

  • har stor erfaring med Softwareudvikling
  • er kreativ, struktureret og ser løsningerne
  • er en solid bruger af Siemens-, Omron- eller Allen Bradley-software
  • gerne har projekterfaring og en håndværksmæssig baggrund.

Du kan læse mere om FH Automation A/S på www.fhautomation.dk.

Som person er det vigtigt, at du

  • er omhyggelig med dine opgaver og har sans for detaljen
  • kan tænke ud af boksen og være kreativ
  • er åben og imødekommende med godt humør
  • kan arbejde selvstændigt og er initiativrig
  • er struktureret og fleksibel med hensyn til arbejdstider
  • er ansvarsbevidst og har overblik
  • kan og vil samarbejde.

Din naturlige interesse for programmering og konstruktion af spændende automationsløsninger samt din ansvarstagende tilgang til opgaveløsning og styring af projekter betyder, at du får rig mulighed for at arbejde med en lang række forskelligartede projekter og kunder. Opgaverne løses selvstændigt eller i teams, hvorfor det forventes, at du behersker både teamwork og selvstændige opgaver.

Du trives med en hverdag, hvor arbejdspresset er svingende og til tider uforudsigeligt. Der kan forventes rejsedage i sammenhæng med indkøringsarbejde i ind- og udland.

Vi kan tilbyde:

En attraktiv og indflydelsesrig stilling med rig mulighed for at præge din egen og virksomhedens udvikling. Du bliver en del af en kultur, hvor vidensdeling og kontinuerlig uddannelse er i højsædet, og det giver gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Der er høj grad af frihed under ansvar for at kunne udfylde rollen og drive projekterne. Der tilbydes en konkurrencedygtig løn, pension, mobil, hjemmeopkobling og sundhedsforsikring.

Ansøgning sendes til mail@fhautomation.dk.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Michael Damm Jensen på 40 46 08 80.

Cookies på Jobindex

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra Jobindex og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.