Jobannonce: Pædagoger søges

Fonden Bo-Selv

Pædagoger søges

Herning

Fonden Bo-Selv søger to uddannede pædagoger med 37 timer ugentligt. Der er tale om faste stillinger med start 1. april 2016 eller snarest.

Fonden Bo-selv har en vision om at være et anderledes botilbud for unge, som har brug for støtte til en god overgang til en selvstændig voksentilværelse. Der arbejdes ud fra en kognitiv adfærdsterapeutisk tilgang med fokus på at styrke og udvikle de unges sociale færdigheder, således, at de bliver så selvhjulpne som muligt.

Opgaverne er blandt andre:

  • At deltage i udarbejdelsen af behandlingsplaner for de unge
  • At sikre at den fastlagte hverdagsstruktur følges med hensyn til uddannelse, beskæftigelse, fritid og pligter
  • At indgå i fastlagte ugentlige aktiviteter (udflugter, indkøb, rengøring m.m.)
  • Afholde ungesamtaler og deltage i husmøder på afdelingen