Jobannonce: Projektleder til Medicoteknik, Region Sjælland, Holbæk Sygehus - quicknr. 17663

Region Sjælland

Projektleder til Medicoteknik, Region Sjælland, Holbæk Sygehus - quicknr. 17663

Vil du være en del af den rivende udvikling der er på det teknologiske område indenfor sygehusvæsenet og medicoteknik? Vil du have mulighed for at være projektleder og bygge bro, rådgive og skabe snitflader mellem IT-teknologien og medicoteknisk udstyr? Så vil stillingen i Medicoteknik være noget for dig.

Vi tilbyder en spændende stilling som projektleder/faglig konsulent til besættelse snarest muligt.

Du vil blive ansat i Medicoteknik Region Sjælland med tjeneste på Holbæk Sygehus. Du vil indgå i funktionsledergruppen, der består af ledelsen og staben i Medicoteknik. Stillingen omfatter ikke personaleansvar. Du vil blive en væsentlig rådgiver og koordinator i anskaffelse og implementering af medicoteknisk udstyr, teknologi- og innovationsprojekter i Medicoteknik og på sygehusene.

Region Sjælland