Jobannonce: Faglærer til cykelmekanikeruddannelsen

Herningsholm Erhvervsskole

Faglærer til cykelmekanikeruddannelsen

Herningsholm Erhvervsskole søger en kompetent og engageret faglærer til cykelmekanikeruddannelsen, som brænder for at lære fra sig og uddanne fremtidens dygtigste cykelmekanikere. Du skal have professionelle relationer med unge mennesker men samtidig formå og ønske at omgås dem i en positiv og anerkendende tone.

Som faglærer kommer du til at undervise på uddannelsens grund- og hovedforløb, ligesom du også får mulighed for at prøve kræfter inden for andre relaterede områder. Arbejdsdagene er meget afvekslende og med stort fagligt indhold, hvor vi hele tiden tilstræber at kunne matche kundernes krav.

Det er vigtigt, at du har lyst til at arbejde i et dynamisk og energisk miljø med mange bolde i luften. Det er naturligt for os at udvikle og bidrage til en forbedring af undervisningen og selve uddannelsen.