Jobannonce: Chauffør sommerferievikariater fra maj til september 2015, med mulighed for fastansættelse

UPS Danmark A/S

Chauffør sommerferievikariater fra maj til september 2015, med mulighed for fastansættelse

Glostrup

UPS er kendt over hele verden for vores hurtige service, pålidelighed og sikkerhed. Som chauffør hos UPS er du vores ansigt udadtil. Du kommer til at køre den unikke brune UPS-pakkebil og bære vores klassiske brune uniform. Derfor stiller UPS høje krav til dig, der søger stillingen som chauffør, og vi foretager en meget nøje udvælgelse inden ansættelse.

Kommer du igennem nåleøjet, får du til gengæld en førsteklasses oplæring i en global virksomhed, der både er teknologisk førende og i konstant vækst. Et job hvor du aldrig keder dig, og hvor du hver dag har fornøjelsen af at gøre vores kunder tilfredse, samtidig med at du lærer en masse.

Udover den rigtige indstilling kræver jobbet en god fysik, C-kørekort med EU førerbevis og et ubetinget fokus på sikkerhed både for dig selv, dine kolleger og offentligheden.