Jobannonce: Erhvervsdirektør til Sydbank i Herning

Gem
Sydbank

Erhvervsdirektør til Sydbank i Herning

Med reference til områdedirektør Claus Brændstrup får du et overordnet ansvar for de erhvervskundevendte aktiviteter i almindelighed og et ledelsesansvar for erhvervsafdelingen i Herning med 11 dynamiske medarbejdere i særdeleshed.

  • Du får et koordinerende ansvar på erhvervsområdet - for både den salgsmæssige og den faglige kompetence i erhvervscentrene i Silkeborg, Holstebro og Herning samt filialerne i Viborg, Skive og Brande.
  • Du bliver stedfortræder for områdedirektøren i erhvervskundeanliggender, medlem af områdeledelsen og deltager i bankens fora for erhvervskundedirektører.
  • Du bliver ansvarlig for områdets forretningsmæssige udvikling på erhverv (kunder, salg, indtjening, kredit, tilfredshed).
  • I et tæt samspil med områdedirektøren får du et medansvar for at tegne banken udadtil - i forhold til nuværende og nye kunder samt relevante kontakter og relationer.