ArbejdsmarkedetØvrigt

Hvem gider arbejde gratis?

Hvem gider arbejde gratis?

- Det gør ca. 1, 5 millioner danskere, eller en tredjedel af befolkningen, og tallet har været voksende siden den første undersøgelse i begyndelsen af 1990´erne. Det er overvejende mænd, der udfører frivilligt ulønnet arbejde (i gennemsnit 10 timer om måneden). Og overraskende nok er der rigtig mange blandt de, der har mest travlt i forvejen, som afsætter meget tid til det, nemlig de 30 - 49 årige børneforældre med fuldtidsjob.

Mænd er de mest frivillige
Frivilligt arbejde kan være mange ting; man kan træne et fodboldhold, man kan være museumsvagt, samle penge ind, sidde i bestyrelsen i grundejerforeningen, i skolebestyrelsen, være frivillig på et værested, og meget andet. Det største frivillige arbejde målt i arbejdstimer, findes i idrætsforeningerne. 14 % af alle mænd lægger en frivillig indsats indenfor idræt, som dermed er topscorer, efterfulgt af bolig og lokalsamfunds-området, som også domineres af mændene.

Det, der i offentligheden ofte opfattes som det egentlige frivillige arbejde - nemlig på sundheds- og socialområdet - fylder ikke nær så meget. Men selvom det kun drejer sig om 6% af befolkningen i 16-85 års alderen, svarer det til ca. 260.000 personer, hvoraf de fleste er kvinder.

Undersøgelsesresultaterne tyder på, at forskellen mellem mænd og kvinders engagement i frivilligt arbejde muligvis er ved at blive udjævnet i takt med, at kønsforskellene i uddannelse og erhvervsdeltagelse også er blevet mindre.

Derudover, er der et stort potentiale hos især unge. Op mod to tredjedele af dem kunne godt tænke sig at deltage i frivilligt, ulønnet arbejde, hvis nogen bad dem om det.

Gratis arbejde for 134,5 milliarder kr.
Den samlede ulønnede frivillige arbejdsindsats i 2004 svarede til ca. 110.000 fuldtidsjob. Frivilligt arbejde tilfører samfundet en værditilvækst, der kan omregnes til kroner og ører. Medregnet medlemsafgifter, offentlige tilskud, gaver etc. og en omregning af det ulønnede frivillige arbejde til en økonomisk værdi, nåde det samlede beløb op på 134,5 milliarder kr. i 2004, svarende til 9,6 % af det samlede bruttonationalprodukt samme år.

Svenskere og nordmænd er mere frivillige
Hvis man regner både de lønnede og ulønnede med, er det i Danmark ca. 7 % af den erhvervsaktive befolkning, som arbejder i nonprofitsektoren. Det er lidt mindre end i de øvrige nordiske lande. Til sammenligning er det ca. 10 % af den erhvervsaktive befolkning i Sverige, og ca. 8 % i Norge. Men opgjort i økonomiske ressourcer er den frivillige nonprofitsektor i Danmark større end i både Norge og Sverige. Det skyldes først og fremmest det store antal selvejende nonprofitinstitutioner; denne organisationsform er nemlig ikke særligt udbredt i hverken Sverige eller Norge.

Uddannelse og geografi spiller ind
Forestillingen om at de unge udgør en mere individualistisk og selvoptaget generation end de ældre generationer, har vist sig at være forkert. De unge 16-29 årige ligger på niveau med de 50-65 årige, og bruger i gennemsnit ca. 20 timer om måneden på frivilligt arbejde.
Der er en klar sammenhæng mellem uddannelse og frivilligt arbejde. Tendensen er, at jo længere uddannelse, jo mere arbejder man frivilligt. Andelen stiger fra 25 % blandt personer uden erhvervsuddannelse, til 45 % for folk som har en lang videregående uddannelse.

Der er også en vis forskel på aktiviteten mellem land og by . den er højest i landdistrikter og bymæssige bebyggelser (37 %) og lavest i hovedstaden med forstæder (31 %).

Der er også holdningsmæssige baggrunde for at lave frivilligt arbejde. Et religiøst engagement i form af kirkegængeri, eller politisk engagement, er tit forbundet med øget frivilligt arbejde.

På social- og sundhedsområdet er der ingen sammenhæng mellem frivillig aktivitet i forhold til alder og uddannelse. De ældre, og dem uden erhvervsuddannelse, er lige så hyppigt frivillige som andre grupper af befolkningen, på dét punkt.

Udlændinge og frivilligt arbejde
Frivilligt arbejde er en oplagt integrationsmulighed med sine erfarings- og netværksmuligheder, men ser man på sammenhængen mellem statsborgerskab og frivilligt arbejde, er det blandt personer med et ikke-vestligt statsborgerskab kun hver tiende, der laver frivilligt arbejde i modsætning til hver tredje med dansk eller vestligt statsborgerskab. Ser man på fødested, er tendensen den samme. Personer født i et ikke-vestligt land laver 15 % mindre frivilligt arbejde, end personer født i Danmark eller i et andet vestligt land.

Hvorfor gider man?
Den væsentligste anledning til at udføre frivilligt arbejde er, at man bliver spurgt eller opfordret til at påtage sig en opgave i forbindelse med aktiviteter, som man er engageret i på grund af interesse eller på grund af pårørendes situation. Hvis det ikke udspringer af egen interesse, kan det dreje sig om børnenes eller andre familiemedlemmers aktiviteter eller situation. Og endelig er der også en motivationsfaktor i social kapital.

Arbejde gratis

Social kapital svarer, ifølge sociolog Pierre Bourdieu, til den værdi man har i kraft af sit sociale netværk eller igennem medlemskab af en bestemt gruppe. Social kapital kan investeres og omdannes til økonomisk kapital, og omvendt.

Hvorfor gider man ikke?
34 % af befolkningen har aldrig udført frivilligt arbejde. De fleste af dem er over 65 år. Det er med til at bekræfte en vækst i frivilligt arbejde, bl.a. baseret på, at de yngre generationer i større udstrækning bliver engageret i frivilligt arbejde, end de ældre generationer blev. Den hyppigste grund der blev givet, til ikke at udføre frivilligt arbejde, var mangel på tid. Den næst hyppigste var, at det ikke havde nogen interesse, men hele 45 % af samtlige ikke-frivillige svarede ja til at deltage i frivilligt ulønnet arbejde, hvis nogen bad dem om det . og selv i de travle aldersgrupper mellem 35 år og 55 år (hvor et stort flertal angiver manglende tid som årsag til ikke at arbejde frivilligt), er det halvdelen af de ikke-frivillige, der ville svare ja, hvis nogen bad dem om det.

Selvcentreret frivillighed
Trods væksten i det frivillige engagement, så har flere samfundsforskere været fremme med den påstand, at der er sket en ændring i den subjektive villighed til at engagere sig frivilligt . fra den klassiske langtidsforpligtelse og organisationsloyalitet, til en mere selvcentreret og mindre forpligtende form. Generelt giver frivillighedsundersøgelsen ikke et klart svar på, om det er tilfældet. Man kan i hvert fald konstatere, at der i den danske befolkning er en meget bred villighed til at yde en frivillig indsats, hvis man oplever, at der er brug for det - og især hvis man bliver opfordret til det.

Kilder:
Frivillighedsundersøgelsen (2004) forskningsprojekt, koordineret af Socialministeriet og den danske del af det internationale komparative forskningsprojekt: "The Johns Hopkins Comparative Nonprofit Sector Project". Læs mere her: http://www.frivillighedsus.dk/filecache/398/1158309598/0619_den_frivillige_sektor.pdf

Wikipedia - Pierre Bourdieu (1986): "The Forms of Capital" i .Handbook of Theory and Research for the Sociology of Education., London, Greenwood Press.

Læs også