Den ene griselast efter den anden bliver transporteret sydpå til især de tyske slagterier for at blive slagtet, og det har alvorlige konsekvenser for de danske slagterier og slagteriarbejderne. Instituttet for Fødevarestudier & Agroindustriel Udvikling – IFAU – har netop udarbejdet en analyse af den tyske svineslagterisektor, og direktøren for instituttet Karen Hamann mener, at slagteriarbejderne i Danmark må se frem til fyringer i fremtiden.
”Vi kan ikke forvente, at antallet af job i slagteribranchen stiger, og det betyder, at vi må afskedige medarbejdere herhjemme,” siger Karen Hamann, der mener, det er vigtigt at efteruddanne slagteriarbejderne, så de ikke pludselig står uden kvalifikationer til andre jobs.
Ifølge analysen blev der slagtet 1,5 millioner færre grise på de danske slagterianlæg fra 2004 til 2007 – og den tendens vil altså fortsætte. Eksporten af smågrise fra Danmark forventes at nå næsten syv millioner smågrise i 2009 – og stige til cirka otte millioner i 2010. Karen Hamann understreger dog, at det er et meget dynamisk marked.
”Derfor er det svært at sige, hvilken vej det går. Hvis du som svineproducent tjener mere på at køre svin af sted syd for grænsen, så gør du det. Ændrer det vilkår sig, vil det se anderledes ud,” siger Karen Hamann, der har udarbejdet analysen for Fødevareforbundet - NNF. Hun råder til, at den danske slagteribranche ser med nye øjne på markedet.
”Den danske slagteri-industri skal fokusere mere på højværdi-produkter, og tænke i innovative tiltag, som kan møde fremtidens kunder og fremtidens industri.”
Prisen lokker
Der er ifølge analysen flere forskellige grunde til, at slagtningen af svin i Tyskland er så attraktiv, som den er for danske svineproducenter. Prisen er den altafgørende faktor.
”Når de tyske slagterier betaler en høj afregningspris for slagtesvin, medfører det en øget betalingsvillighed hos landmanden ved køb af smågrise. For eksempel får man som svineproducent i år 472 kroner pr. 30 kg. gris i Tyskland, hvor man kun får 300 kroner i Danmark. Momsfritagelsen er et parameter, og desuden er der hårdere konkurrence mellem de tyske slagterier, og så er der en udbudsstruktur med store markeder, hvor der er flere aktører end i Danmark,” lyder det i analysen.
”Derudover er der ikke nogen lovgivning om en mindsteløn til slagterimedarbejderne i Tyskland, og timelønnen ligger typisk på 10-15 Euro. Den tyske slagteriindustri har også haft en stærk udvikling i deres produktivitet – målt som omsætning pr. arbejdstime,” siger Karen Hamann.
En af hendes anbefalinger går på, at man i europæisk regi arbejder for bedre løn- og arbejdsvilkår i EU for mere lige konkurrencevilkår.
Når nu der ligger en tydelig økonomisk gevinst for svineproducenterne syd for grænsen, kunne de danske slagterier så ikke lige så godt placere sig dér?
”Det kan der sagtens være en idé i, og de er heller ikke blege for at overveje den mulighed. Men derfra og så til rent faktisk at gøre det – der er langt. Der er ikke nogen danske slagterier, der har gjort det,” siger Karen Hamann.
Så selv om fremtiden ser vanskelig ud for de danske slagteriarbejdere med de nuværende prognoser, så bliver lyset altså ikke slukket nu og her på slagterierne på grund af reelle flytteplaner syd for grænsen – og dermed er der trods alt stadig arbejde for nogle af de danske slagteriarbejdere.
Danmark har en klar fordel i forhold til veterinære godkendelser til højpris markeder som Japan – lige som vores netværk og erfaring med de internationale markeder er stor.
Der er blevet slagtet 1,5 millioner færre grise på de danske anlæg fra 2004 til 2007.
Den tyske svineproduktion er kendetegnet ved, at bedrifterne er forholdsvis små sammenlignet med danske forhold. Den gennemsnitlige tyske soholder har 87 søer, mens hans danske kollega har 320 søer.
Tyskland importerede 7,7 millioner smågrise i 2008 – primært fra Danmark (5 millioner) og Holland. Det er en stigning på 23 procent i forhold til importen i 2007.
