Jobindex Markedsføring


Jobindex Markedsføring

Jobindex bruger et to-cifret millionbeløb på markedsføring hvert år. Pengene bliver primært brugt på TV-reklamer og internetreklamer, suppleret af printannoncer i mindre omfang. Formålet er at styrke vores image og skaffe flere kvalificerede jobansøgere til vores kunder.

Jobindex TV-kampagne
Jobindex TV-kampagne fokuserer på positive arbejdssituationer og den glæde og det gode humør, som det helt rigtige drømmejob spreder. Vi ved, at dét der motiverer de bedst kvalificerede og positivt indstillede jobsøgende, er visionen om drømmejobbet og den arbejdsglæde, der følger med. Det gælder især dem, der vil skifte fra et godt job til et endnu bedre.

Jobindex er Danmarks ubestridt største jobmarked, og vores fokus på arbejdsglæde udbygger denne position til glæde for de virksomheder, der bruger Jobindex. Vi tror på, at vores TV-kampagne tiltrækker endnu flere af de mest kvalificerede jobsøgende, og kampagnen fortsætter i hele 2011 for at opnå den største effekt. Se TV-spottet om jobglæde nedenfor.

Jobindex reklamerer også for vores forskellige jobkanaler og tjenester, såsom f.eks.: "1000 lederjob", ”800 IT job”, "500 ingeniørjob", "Tjek din løn", "Personlighedstest" og ”1000 job indenfor undervisning og børnepasning”. Jobindex lancerede desuden i efteråret 2010 et nyt TV-kampagne spot, der fortæller at Jobindex ikke bare har Danmarks største udvalg af drømmejob, vi har også flest brugere. TV-spottene vises på TV2, TV2 Zulu, TV3, TV3 Plus, Kanal 4, Kanal 5, 6’eren, Discovery Channel og National Geographic Channel. De to sidste kanaler er specielt valgt fordi de tiltrækker mange ingeniører, IT-folk og andre tekniske specialister.

Som noget nyt kører vores TV-kampagne nu også på TV2 NEWS.

Jobindex TV-kampagne er produceret af reklamebureauet Clan B og produktionsselskabet Frame-by-Frame.

Internetmarkedsføring
TV-kampagnen bliver fulgt op af en massiv bannermarkedsføring på internettet. Vores erfaring er, at vi får langt den største effekt af vores internetmarkedsføring. Internetmarkedsføring kan dog ikke stå alene, der er grupper man ikke rammer med internetmarkedsføring, og markedsføringen virker bedst hvis den bliver suppleret med andre medier.

Samarbejdspartnere

Udover vores bannerannoncer samarbejder Jobindex med en lang række store og små sites, der viser vores jobannoncer i deres eget design. Det betyder at brugerne kan finde vores jobannoncer hos nogle af de største sites i Danmark. Dette er en meget vigtig del af vores internetmarkedsføring, og er med til at tiltrække de passive jobsøgere til Jobindex, for det betyder brugerne møder vores jobannoncer på de sites som de bruger til daglig. Vores samarbejdspartnere har tilsammen over 2 millioner brugere hver uge.
Se listen over samarbejdspartnere

Søgeord

Som den tredje del af vores internetmarkedsføring køber vi søgeord på de store søgemaskiner. De fleste steder kommer Jobindex frem som den første eller i hvert fald en af de første jobsites, når man søger efter ordet "job" på internettet, og det er en af de vigtigste kilder til trafik på Jobindex. Se hvordan det ser ud når man søger efter ordet "job" på hhv. Google, MSN, Eniro, Jubii, Yahoo og AltaVista.

Markedsføring på Jobindex.dk

Den mest effektive internetmarkedsføring er dog vores egen. Vi udsender hver morgen ca. 100.000 e-mails, vores månedlige nyhedsbrev når ud til ca. 200.000 personer, og vores website bliver besøgt af over 300.000 unikke brugere hver måned. Vi har gang på gang fundet ud af, at markedsføring på vores egen site er lige så effektiv som en TV-kampagne. Da vi lancerede vores nye personlighedstest fik vi således 20.000 brugere til at prøve testen alene den første måned.
Prøv vores persontypetest

Resultater

Formålet med vores markedsføring er at øge kendskabet til Jobindex og tiltrække kvalificerede ansøgere til vores kunders jobannoncer. Vi er både Danmarks mest benyttede og Danmarks mest kendte jobdatabase, men vi vil gerne være endnu større, og der er stadig er en del af befolkningen, der stadig søger job gennem aviserne. Det skal vores kampagne gerne være med til at ændre.
Se de seneste trafiktal fra Foreningen af Danske Internet Medier