Rekordmange vil være elever i kommunerne

Af Ulla Oppermann Blankholm

Rigtig mange elever vil gerne have en elevplads i kommunerne, og i år ser interessen ud til at slå alle rekorder. Det eneste problem er, at der er så få pladser, de rent faktisk kan få. I 2009 søgte 10.308 elver en plads hos regionerne eller kommunerne – hvor kun 418 fik en plads.

Mange unge drømmer om at få en elevplads i kommunerne eller regionerne, og i år ser interessen ud til at slå alle rekorder. Ifølge HK Kommunal oplever Aabenraa, Odense, Holstebro og Lyngby-Taarbæk kommuner et hidtil uset boom i antallet af ansøgninger til en elevplads. De fire kommuner melder om en stigning på mellem 60 og 70 procent i forhold til 2009, hvor 10.308 søgte kommuner og regioner om en elevplads.

Holder tendensen hele landet rundt, kan man forvente omkring 17.000 ansøgere i år. Men fortsætter tendensen fra de senere år, stiger antallet af pladser ikke proportionalt med antallet af ansøgere. Sidste år søgte 10.308 unge om en elevplads i kommuner og regioner, men kun 418 fik en plads. Bodil Otto, der er formand for HK/Kommunal mener, at antallet af oprettede stillinger er alt for lavt.

”Vi gør alt, hvad vi kan for at få flere pladser, men kommunerne og regionerne tager det ikke alvorligt,” siger formanden og uddyber, at der blandt andet er kommet et ekstra tilskud til kommuner og regioner, hvis de tager en elev ind.

Tilskuddet er på 50.000 kroner og gælder hele 2010. Det er regeringen, de offentlige arbejdsgivere og LO, der har lavet aftalen for at undgå unge arbejdsløse, som der ifølge HK Kommunal bliver flere og flere af.

Går de til spilde?
Bodil Otto vil helst ikke tænke på, hvad der sker med de unge, der ikke får nogen elevplads.
”Det ved vi jo ikke endnu, men vi ved, hvordan det gik sidste gang, der var ungdomsarbejdsløshed. Der var mange, der ikke fik en uddannelse,” siger hun.

Sidste år afviste chefkonsulent Henrik Casper fra kontor for Arbejdsmarked og Uddannelse i Kommunernes Landsforening til HK Kommunal, at der er for få elever i kommunerne.

”Det fald, der har været gennem mange år, er et resultat af, at kommunerne har effektiviseret meget på det administrative område, og det skaber et mindre behov for arbejdskraft. De senere år har der været en vis stigning i optaget, og nu ser vi en stabilisering,” sagde han.

Bodil Otto er klar over, at kommuner og regioner melder ud, at de ikke kan bruge så mange HK’ere i fremtiden. ”Men det er jo værre at lade dem gå til spilde,” siger hun.
Hun vil råde de unge til at blive ved med at søge en elevplads og desuden gå til de lokale politikere. ”Det handler også om politik det her, og om hvorvidt man vil det her ude i landet. Jeg råder til, at de unge der får nej til en elevplads, tager en anden uddannelse. De må bare ikke gå ud i ingenting – eller få et ufaglært job,” siger hun.

Mange går på pension
Hun håber, at de 50.000 kroner vil få kommuner og regioner til at tænke en ekstra gang over, hvor mange elever de skal have. Har de tænkt på at få fem elever, skulle de måske overveje at tage 10, mener hun. I kommunerne er antallet af elever næsten halveret gennem de seneste 10 år, og samtidig er en tredjedel af de kommunalt ansatte HK’ere ifølge HK Kommunal over 55 år. En undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd peger på, at der om 15 år vil mangle 10.500 administrative medarbejdere i landets kommuner og regioner – det svarer til hver femte stilling i dag. Formanden for HK håber derfor, at man vil kigge på generationsproblematikken ude i kommuner og regioner.