Jobsøgning

Job­søg­ning: 3 must-do tips

Her har du 3 tips til at planlægge din jobsøgning, da det er vigtigt, at du afsætter tid hver eneste uge til at foretage en strategisk jobsøgning.

En af de travleste jobsøgningsdage er tirsdage, da man lige er kommet igennem weekenden, har lige akkurat ”overlevet” mandagen, og om tirsdagen har man besluttet sig for, at nu skal man i gang med jobsøgningen.

En anden tendens er den, at mange faktisk bruger forholdsvis kort tid på deres jobsøgning, fordi når man først er nået til tirsdagen – og er blevet mismodig over at skulle finde de rette stillingsopslag, man kan søge – og skal til at skrive ansøgningen, og huske at besvare alle de spørgsmål som der stilles i stillingsopslaget, så giver man op.

Lyder det som dig, har du sandsynligvis brug for lidt struktur i din jobsøgningshverdag.

En anbefaling til dig er den, at du kan bruge mandagen til at planlægge din jobsøgningsuge, hvor du afsætter tid af til din jobsøgning.

1. Afsæt mellem 30-120 minutter

Du skal afsætte mellem 30 minutter og to timer ad gangen. Planlæg hvornår du kan sætte denne tid af i din ugekalender. Brug aldrig mere end to timer på din jobsøgning ad gangen, da du har brug for en regelmæssig pause.

Brug tiden på at lave noget andet i en periode og bare tanken om, at du højst skal bruge to timer på din jobsøgning, kan være med til at motivere dig til yde optimalt i den afsatte periode.

2. Overvej dit energiniveau

Andet tip er at overveje, hvornår på dagen du generelt har mest energi, hvor du føler dig mest produktiv – tiden, hvor du føler dig mest levende, klarhovedet og inspireret, er der, hvor du skal lægge de mellem 30 minutter og to timer.

3. Søg aktivt og produktivt to gange ugentligt

Det tredje tip er, at du skal sørge for, at du har min. to af føromtalte perioder på en uge – lidt ligesom i et fitnesscenter, hvor du skal motionere min. to gange om ugen. Det samme gælder for jobsøgning. Det er en øvelse, som kræver træning – stille og roligt. Og jo mere du øver, desto bedre vil dine resultater blive.

Opsummering

  1. Find mellem 30-120 minutter til jobsøgning.
  2. Find det bedste tidspunkt på dagen, hvor din energi er højest.
  3. Find mindst to gange om ugen, hvor du søger job med fuld knald på.