2004-2006: Jobindex er blevet en af de store
|
2004-2006: Jobindex er blevet en af de store af journalist Jens Herman Iversen Strategiændringen i 2002 har de to seneste år vist sig at være en klog beslutning. Det var et risikabelt træk at sætte priserne op midt i en krise, hvor alle andre satte priserne ned. Men det viste sig, at kunderne gerne ville betale for en bedre service. ”Det har haft en meget positiv effekt på omsætningen. Og selv om der er kommet flere jobannoncer, så skyldes en stor del af vores omsætningsstigning siden dengang, at vi i dag får flere penge pr. jobannonce,” konkluderer Kaare Danielsen.
Jobindex har tredoblet sin omsætning fra 2002 til 2005. Noget, der givetvis også spiller kraftigt ind på den øgede omsætning og den i det hele taget positive spiral, Jobindex er inde i, er reklameindsatsen. Jobindex har de sidste år stået klarere i bevidstheden hos brugerne end nogensinde før, og det skyldes ikke mindst, at man har reklameret meget. ”Vi har skiftet position fra at blive regnet for en af de små til at blive regnet for en af de store. Og der har vores tv-kampagner spillet en stor rolle. Der er to beslutninger i Jobindex’ levetid, som jeg er rimelig stolt af. Den ene er ansættelsesstoppet i starten af 2001, som sandsynligvis reddede virksomheden fra at gå konkurs, og den anden er den tv-kampagne, vi laver i efteråret 2004,” fastslår Kaare Danielsen. På det tidspunkt har alle ventet på opsvinget de sidste to år, men i løbet af efteråret 2004 bliver han overbevist om, at nu er det nu. ”Vi havde lavet nogle statistikker, der pegede på, at der var et opsving på vej på jobmarkedet, og det valgte vi at satse på, selvom det langtfra var alle økonomer, der var enige på det tidspunkt. Vi satsede et for os på det tidspunkt ret stort beløb på en tv-kampagne, og den var med til at flytte folks opfattelse af os,” mener Kaare Danielsen. Kampagnen til to millioner kroner er den første, som Jobindex laver i eget navn efter årene med TV 2, og den rammer lige præcis samtidig med at opsvinget starter, og på et tidspunkt hvor ingen af de andre jobdatabaser reklamerer på tv. Tv-kampagnen er en stor succes, og bliver efterfulgt af endnu større kampagner i 2005 og 2006. Og omsætningen fortsætter med at vokse med over 40 procent om året. ”Det, at vi nu bliver regnet som en af de store, gør, at vi automatisk kommer med i alle overvejelser. Der er ikke nogen firmaer, der annoncerer job på internettet, uden vi er en af dem, de overvejer. Og på den måde får vi helt automatisk en del af markedet, som vi i gamle dage skulle ud at kæmpe for. Dengang skulle vi ringe til dem, nu ringer de til os,” konstaterer Kaare Danielsen. Samtidig rekrutterer Jobindex en ny gruppe kernemedarbejdere i 2004/2005, nemlig Maria Vemborg, Victor Holm, Thomas Thorsen, Søren Nielsen, Tim Rana, Iben Nurup og Jesper Høybye i salgsafdelingen, Mette Holbæk Jensen, Dorthe Jensen og Christina Eriksen i administrationsafdelingen, Gunnar Sumberg i rekrutteringsafdelingen og Henrik Hald Nørgaard og Jeppe Ladefoged i udviklingsafdelingen. Grunden til, at Kaare Danielsen kan give et meget kvalificeret bud på, at opsvinget kommer, er naturligvis, at Jobindex driver en forretning, der giver adgang til helt unikke oplysninger om arbejdsmarkedet. Derfor begyndte Jobindex i 2002 at registrere alle jobannoncer, og i 2004 indgår man et samarbejde med Danske Bank om at lave Dansk Jobindex, der er en indikator for antallet af jobannoncer i landet. Hvert kvartal leverer Jobindex de statistiske data, og Danske Bank laver en økonomisk analyse af dem. Og foreløbig ser det ud til, at Dansk Jobindex kan forudse udsving i ledighed før andre prognoser og indikatorer. ”Hvis en virksomhed afskediger en person, går der tre måneder til vedkommende dukker op i ledighedstallene, fordi man typisk har tre måneders opsigelse. Men vi opdager denne ændring med det samme, hvis vedkommende opretter sig i vores cv-database. Ligeså hvis et job bliver slået op. Så går der også typisk tre måneder, før en person får jobbet, og det registreres, at der er sket en ansættelse, mens vi med det samme kan registrere, at der er dukket et ledigt job op,” forklarer Kaare Danielsen. Danske Bank og Jobindex er f.eks. blandt de første som advarer om flaskehalsproblemer i april 2005. Hvilket viser sig at komme til at holde stik. ”Det er et godt eksempel på, at man kan bruge internettet på en ny måde. Der er jo ikke nogen, der nogensinde før har haft overblik over jobannoncemarkedet eller jobmarkedet i det hele taget, som vi har. Altså fra dag til dag,” påpeger Kaare Danielsen. Et vigtigt fokusområde for Jobindex i årene 2004 og 2005 er rekrutteringsafdelingen, som Kaare Danielsen mener vil blive en stadig mere integreret del af, hvordan Jobindex driver forretning i årene fremover. ”Jeg ser rekruttering og rådgivning omkring rekruttering som en vigtig tillægsydelse, fordi der er virksomheder, der har brug for hjælp til at finde den rigtige medarbejder. Det kan f.eks. være, at de skal have lidt hjælp med at skrive jobannoncen, eller det kan være, at vi skal hjælpe med at foretage en målrettet søgning i cv-databasen,” siger Kaare Danielsen. For Jobindex er udfordringen at udnytte de unikke muligheder, som positionen som mellemled giver for at hjælpe til at forbedre kommunikationen mellem virksomheder og kandidater, så chancen øges for, at egnede partnere rent faktisk finder frem til hinanden. Kaare Danielsens yndlingscase er Oracle, der skulle bruge nogle danske sælgere, der skulle flytte til og arbejde i Irland. Sådan nogle havde virksomheden prøvet at finde via annoncer i aviserne, men uden held. Først udspurgte Jobindex virksomheden om, hvad det egentlig var, at den tilbød. Det viste sig blandt andet, at virksomheden betalte for flytning og betalte rejser hjem til Danmark med jævne mellemrum, men de oplysninger var der ikke blevet plads til i avisannoncen. ”Vi tilføjede også lidt ekstra baggrundsinformation om virksomheden, og derefter skrev vi ud til 200 mennesker i vores cv-database, som på forhånd havde angivet, at de var sælgere og var interesseret i at arbejde i udlandet. Og så væltede det ind med ansøgninger,” siger han. ”Sådan nogle ting kan vi, og det er også der, at jeg ser udviklingsmulighederne fremover. For vi har jo slet, slet ikke udnyttet alle de muligheder, der er på internettet. Vi har arvet en annoncetradition fra aviserne, og det er der ingen grund til,” påpeger han. Nogle virksomheder er begyndt at få øje på mulighederne og har lavet karrieresites, hvor man kan linke rundt til en masse oplysninger om virksomheden. Og ikke bare skriftlige oplysninger. Også videopræsentationer af virksomheden, medarbejdere der fortæller deres historie eller en video med direktøren, der fortæller om virksomhedens værdier og visioner. ”Sådan noget kan man lave meget mere af. Der er jo ikke noget, der hedder millimeterpris på internettet. Jobannoncer kan godt være længere. Og hvorfor skal man bruge fem linjer på at beskrive virksomheden, når man kan tage et videokamera og vise den i stedet?” spørger Kaare Danielsen.
|
