Hver tredje studerende dropper universitetet

Af Ulla Oppermann Blankholm

En tredjedel af de danske studerende smækker bøgerne i og stopper på deres studie, inden de har opnået en bachelorgrad. Studiechef på Københavns Universitet mener, at tallet er højt – men at det ikke helt kan undgås, at der er frafald.

Danskstudiet er alt, hvad den nybagte studerende har drømt om, men de nye studiekammerater og afstanden til de gamle venner og familien i Sønderjylland er ikke en del af drømmen i København. Tal fra Danske Universiteter viser ifølge Berlingske Tidende, at hver tredje vælger løsningen med at droppe studiet, inden de står med en bachelorgrad i hånden. Studiechef på Københavns Universitet, Claus Nielsen, mener, at det store frafald er noget, alle helst vil undgå.

”Men det er ikke noget, man kan undgå helt, for det er også et spørgsmål om fleksibilitet i systemet. Hovedparten af dem, der falder fra en universitetsuddannelse finder en anden uddannelse,” siger han.

De fleste af dem, der falder fra på Københavns Universitet, gør det i det første studieår. Ifølge Claus Nielsen er det ikke alle, der har fået overvejet studievalget godt nok, fordi de måske kun har stiftet bekendtskab med et begrænset udvalg af fag i for eksempel gymnasiet.

”Når de så kommer ind på ind på universitetet og stifter bekendtskab med helt andre fag, er det måske mere interessant at læse europæisk etnologi end dansk. Selve det at komme på universitetet skaber et frafald i sig selv,” siger han og henviser igen til fleksibiliteten.

Det skal være perfekt
Claus Nielsen mener dog ikke, man bare skal slappe af rundt om på universitetsgangene. På København Universitet har man lavet nogle nye studiestartsprogrammer, hvor det blandt andet står helt klart, hvornår man skal være færdig med uddannelsen osv. Desuden sker der en stor indsats fra studievejledningens side, og faktisk har Københavns Universitet reduceret frafaldet med 50 procent i de seneste fem år. Men han mener i høj grad også, at de studerende selv spiller en rolle i at mindske frafaldet.

”I dag er uddannelse ikke bare noget, man skal være færdig med. I dag skal ens uddannelse være perfekt, og oplever man ikke den perfekthed, søger man et andet sted hen. Det er en perfekthed, mange unge også søger i andre aspekter af deres liv,” siger han.

Forhenværende videnskabsminister Helge Sander har udtalt til Berlingske Tidende, at det er et problem med det høje frafald, og at han sætter sin lid til, at de nye regler om specifikke adgangskrav – fra 2008 – vil give resultater allerede til sommer.

”Man kan ikke fjerne frafaldsprocenterne med et trylleslag. Men vi vil givetvis se en tendens til lavere frafald på første studieår allerede i år,” siger Helge Sander.

Ifølge Claus Nielsen er de nye adgangskrav ikke nogen garanti for et mindre frafald. ”De specifikke adgangskrav fokuserer særligt på den faglige del. At man har A i matematik som studerende, hjælper jo ikke, hvis man ikke kan finde ud af vaske tøj selv og ikke kommer ud af det med sine studiekammerater. Man kan håbe på, at den almindelige studiestartsforvirring, hvor mange studerende tænker, at alle andre er klogere, kan mindskes. Dermed kan de faglige frustrationer blive mindre, og man kan håbe på, at det giver flere kræfter til så at løse andre problemer.”

Tænk tilbage
Claus Nielsens råder de studerende, der står på nippet til at springe fra et studium, til at tænke sig om en ekstra gang. ”Tænk på, hvad motivationen var dengang, du søgte ind – og se, om du stadig kan finde noget af den motivation. Hvis du stadig kan genkende den, så er det måske værd at give studiet en ekstra chance. Der er ikke noget her i livet, der er perfekt, og det bliver nok ikke så meget anderledes, hvis du kommer ind på et andet studium. Der vil også være en svær eksamen og nogle af ens medstuderende, man ikke helt forstår,” siger Claus Nielsen, der mener, det er vigtigt, man drypper lidt realisme ind i sin bevidsthed.

Han mener, at man også møder mennesker, man måske ikke kan sammen med ude i arbejdslivet – eller af og til støder på næsten uoverkommelige svære opgaver, og at det på den måde ikke er så meget anderledes end virkeligheden uden for universitetets mure. En del steder får man kun succes med sin karriere, hvis man kan ”stå distancen” og ikke lader sig slå ud af det første tegn på modgang.

”Hvis man derimod ikke kan genkende noget af det, man godt kunne lide, inden man søgte ind, så vil jeg da sige, man skal tage beslutningen om at stoppe. Måske skal man tage en snak med studievejlederen først, og så skal man ikke have dårlig samvittighed, når man stopper og føle sig som en, der er ”frafaldet.”