HK'ere usikre over for video-overvågning

”Det glæder mig, at så forholdsvist få har oplevet, at overvågning er blevet misbrugt. Men at der er så mange, der ikke ved det, understreger, at det er utroligt vigtigt, at man forklarer meget tydeligt, hvordan overvågningen foregår, og hvordan den bliver brugt,” siger Kasper Skov Mikkelsen, direktør i Sikkerhedsbranchen, på HK’s hjemmeside.

I marts 2008 udgav Justitsministeriet og Datatilsynet en pjece om tv-overvågning. Dér fremgår det, at god databehandlingsskik er, at optagelserne kun bruges til saglige formål. Det er for eksempel sagligt at gennemse optagelserne for at finde en tyv.

”Kravet om saglighed indebærer, at der i forbindelse med tv-overvågning for eksempel i et storcenter af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse ikke må zoomes ind for at iagttage personer, hvis det ikke sker af hensyn til det saglige formål (kriminalitetsbekæmpelse), der begrunder tv-overvågningen,” lyder det. Men det lader til, at langt fra alle HK’ere er klar over det.

Kasper Skov Mikkelsen fra Sikkerhedsbranchen mener, at det er meget naturligt, at folk ikke ved, om overvågningen skaber tryghed – men at det ikke betyder, at de ikke tænker over det.

Høj moral
En anden ekspert på området, Peter Blume, der er juraprofessor ved Københavns Universitet, mener derimod, at det er et stort problem, at medarbejderne ikke kan svare på, om overvågningen giver tryghed. Han mener nemlig, at hovedargumentet for at indføre overvågning er, at det skal give tryghed. Det har tidligere, ifølge ErhvervsBladet, været fremme, at medarbejdere finder tryghed i kameraerne, fordi de for eksempel kan afsløre kollegaer, som har lidt for lange fingre – og som for eksempel stjæler i det supermarked, hvor man er ansat, men det er altså ikke det indtryk, HK medlemmerne har.

Derfor er det vigtigt, at man har en høj moral og en åben dialog med de ansatte om, at de bliver overvåget. De ansatte skal netop føle tryghed ved overvågningen og ikke have en oplevelse af, at direktøren sidder og kigger på optagelserne om aftenen – og den tryghed kommer gennem kommunikation.

Tv-overvågningsloven blander sig ikke i, om arbejdsgiveren er berettiget til at have tv-overvågningen eller ej, men ud fra de ansattes rettigheder er der nogle principper og visse begrænsninger i arbejdsgiverens adgang til at indføre tv-overvågning.

De vigtigste begrænsninger er, at der skal foreligge et driftsmæssigt formål, det må ikke være krænkende for de ansatte – og at man skal søge at opnå en aftale med de ansatte. Desuden skal den, ifølge pjecen fra Justitsministeriet og Datatilsynet, der tv-overvåger en arbejdsplads oplyse om det, enten ved skiltning eller på anden tydelig måde. Det fremgår desuden, at:

”Princippet om god databehandlingsskik medfører, at de ansatte blandt andet skal oplyses om formålet med tv-overvågningen og om, i hvilke tilfælde optagelserne vil blive gennemgået og videregivet til politiet. Informationen skal være forudgående, så for eksempel nyansatte skal have besked i forbindelse med deres ansættelse, eller når de begynder at arbejde i tv-overvågede lokaler.”

Du kan læse mere i pjecen fra Justitsministeriet og Datatilsynet på Datatilsynets hjemmeside – på dette link:
http://www.datatilsynet.dk/fileadmin/user_upload/dokumenter/Publikationer/Pjece_om_tv-overvaagning.pdf