Få øje på de stressede gymnasiepiger
 Af Ulla Oppermann Blankholm Når Thomas Pape, der er stressrådgiver og fysioterapeut i virksomheden Spine, åbner døren ind til et gymnasium, møder han ofte fraværslister, der vidner om, at 10-11 procent af gymnasieeleverne er syge med stress. Tendensen blev bekræftet for nyligt, da det kom frem i en undersøgelse fra Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik, at hver tredje pige i gymnasiet er stresset og hver femte dreng. Thomas Pape underviser blandt andet studievejledere i, hvordan de får øje på stressramte elever, og han råder gymnasielærere til at blive opmærksomme på stress symptomerne. ”Som gymnasielærer kan du spørge gymnasieeleverne til deres fysik – om de har hovedpine, hjertebanken, ondt i maven og om de er hyppigt syge. Der er også de psykiske symptomer som ulyst, træthed, hukommelsestab og koncentrationsbesvær. Desuden er man inden for stress-området begyndt at tale meget om et udmattelsessyndrom,” fortæller Thomas Pape. Udmattelsen opstår, fordi vores nervesystem bliver overbelastet og ikke får lov til at restituere. Desuden skal man ifølge stressrådgiveren være opmærksom på gymnasieelevernes adfærd; lider de af søvnløshed, lav selvfølelse, er de mere indesluttede – eller mere aggressive? Behovet for stimulanser kan også opstå hos eleven, der lider af stress, simpelthen for at overleve den situation de står i. Det behøver ikke at være stoffer, man det kan være noget hurtigt sukker – fordi den del af nervesystemet er meget energikrævende, når det er under pres.
Især de stille piger
Et godt råd er ifølge Thomas Pape at spørge de unge om, hvordan deres søvn er lige nu, om de får morgenmad og ordentlig kost. For lidt søvn gør for eksempel ifølge stressforskning, at din stresstærskel bliver mindre.
Frygt for at være offline
”Det er den helt store udfordring for dem. De vil ikke gå glip af noget, og ofte er de bange for at være offline. Nogle er på Facebook en stor del af tiden for at være i kontakt med deres omgangskreds, og jo mere de er på, des større sandsynlighed er der for, at der er nogen, der kan lide dem, tænker de. Der er en frygt for, at der ikke er nogen, der holder af dem – eller de ikke er en del af noget.” Når læreren finder frem til en elev, der lider af stress, så skal læreren spørge til, hvor mange såkaldte stressorer, der er i elevens liv. Det kan være gymnasiet, arbejde, kæreste, sport – eller hvis der er sket noget ekstraordinært i deres liv; hvis en af deres forældre for eksempel er blevet alvorligt syg. Desuden råder han til, at de unge tager sig en pause en gang imellem. ”Hvad ville der realistisk ske, hvis du slappede mere af? Hvad ville du sige til en veninde, der stod i samme situation som dig? Det kan man for eksempel spørge dem om. Som regel er de ikke lige så hårde ved andre som ved dem selv.” Nogle af de piger, som Thomas Pape har rådet om stress, er efterfølgende kommet tilbage til ham og sagt, at de nu kan se, at det er godt at holde pause. Tidligere troede de, at de blev kloge, hvis de hele tiden læste, men kan nu se, at det er godt for hjernen at holde en pause. Det samme gør sig gældende med Lotte Friis fra det danske svømmelandshold, hvor Thomas Pape er ansat som fysioterapeut. ”Det handler ikke kun om, at hun skal træne. Hvis hun ikke har fået sin søvn, ikke har fået slappet af eller spist ordentligt, så bliver hun ikke god. De her piger skal lære, at når de holder en pause, bliver de rent faktisk gode.” |