Antallet af dårlige læsere halveret i Fredericias skoler

Af Ulla Oppermann Blankholm

På 13 år er antallet af dårlige læsere på skolerne i Fredericia mere end halveret blandt elever i 3. klasse. Årsagen skal findes i en hurtig indsats med at efteruddanne lærere i læsevejledning.

En nordisk læseundersøgelse tilbage i 1995, som sammenlignede læsefærdighederne hos børn i 1. til 3. klasse i Danmark, Sverige og Finland, hvor skolestartsalderen er den samme, viste, at de danske børn læste markant dårligere end børn i Sverige og Finland. Tilbage i 1991 viste en international undersøgelse, at især børn i de mindre klasser var bagud, når det kom til læsefærdigheder.

I Fredericia var man lige som i resten af landet særdeles opmærksomme på undersøgelserne, og en flok ildsjæle besluttede sig for at starte et netværk, der skulle indsamle viden om børns læsning gennem forskellige foredrag og kurser. Netværket sørgede for, at der blev uddannet læsevejledere, der skulle tidligt i kontakt med børnene, og den første læsekonsulent kom til Fredericia Kommune i 2007 – og i dag har stort set alle skoler i Fredericia, ifølge Birgitte Zeidler fra Fredericia Kommune, en læsevejleder.

”Netværket snakkede om indsatsområder, og kom blandt andet frem til, at det vigtigste er en tidlig indsats. Det er vigtigt, at børnene starter allerede i vuggestuen og børnehaven med deres sproglige udvikling, og at vi også starter tidligt i skolerne,” siger Birgitte Zeidler og fortæller, at der derfor har været et samarbejde mellem institutionerne i kommunen.

Hun mener desuden, det har været vigtigt, at der har været og stadigvæk er en læsevejleder på stort set alle skoler:

”Det kan være svært at fastholde folk, men der er næsten en læsevejleder på hver skole, og det betyder noget, at der er en tovholder hvert sted.”

Birgitte Zeidler har netop foretaget en læseundersøgelse blandt kommunens 3. klasses-elever, og ændringen er markant. Fra 1997 er andelen af dårlige læsere på Fredericias folkeskoler faldet fra 14,1 procent til 5,7 procent. Samtidig er antallet af gode læsere steget fra 36,9 procent til 51,1.

Individuel fremgangsmåde
Birgitte Zeidler er selv læsekonsulent i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Fredericia Kommune, og hun mener, at den tidlige indsats i forhold til læsningen både gælder såkaldt afkodning, hvor man for eksempel sætter lyde sammen – og selve forståelsen.

”Men det er et meget komplekst område, hvor det er svært at sige, at man bare skal gøre sådan og sådan. Der er metodefrihed, og det handler i høj grad også om, hvad den enkelte elev har brug for, og at og man arbejder ud fra deres forudsætninger,” siger hun.

I 1995 udgav Undervisningsministeriet et lille hæfte med titlen: Læsning, hvordan får vi godt begyndt? Her står der blandt andet:

”Læsning kræver motivation. Støtte og opmuntring er vigtig for at lære at læse. Gode læsere ved, at teksten kan være interessant og oplysende. De ved også, hvorfor de læser.”

Man kan desuden læse, at læsning ikke bare handler om at kunne læse en tekst flydende uden at lave fejl og uden at køre fast, men at det også er et spørgsmål om at forstå det, man læser.

”Læsning er en sammensat færdighed. Den kræver, at læseren koordinerer flere gensidigt afhængige informationskilder,” står der desuden.

www.videnomlaesning.dk anbefaler følgende bøger, hvis man vil vide mere om børns sprogtilegnelse:

Bjar, Louise og Caroline Liberg: Børn udvikler deres sprog. Gyldendal, 2004.
Målgruppen er studerende, pædagoger og lærere samt andre med interesse for de forskellige aspekter af den sproglige udvikling, herunder sproglige vanskeligheder. Tosprogethed behandles også i bogen.

Hagtvet, Bente Eriksen: Sprogstimulering. Tale og skrift i førskolealderen. Alinea, 2004.
Bogen er delt op i en teoretisk og praktisk orienteret del med mange praksisnære eksempler til illustrering af mange teorier om sproget og sprogtilegnelse. Kan anvendes som grundbog for pædagoger og også lærere med interesse for feltet. Barnets tilegnelse af skriftsproglige kompetencer belyses stærkt - men også mange andre sproglige færdigheder belyses teoretisk og praktisk.

Høigård, Anne: Barns språkutvikling. 2. udgave. Universitetsforlaget, 2006.
Bogen giver en grundig indføring i, hvordan børn tilegner sig de mange delaspekter ved sprog og sprogbrug gennem dialog, fortælling og leg. Bogen viser stadierne i den tidlige læsning og skrivning og giver råd om, hvordan den voksne kan støtte og stimulere den både i børnehaven og skolen.

Karmiloff-Smith, Annette og Kyra Karmiloff: Barnets veje til sprog. Socialpædagogisk bibliotek, 2002.
Målgruppen er studerende, pædagoger og lærere samt andre med interesse for de forskellige aspekter af den sproglige udvikling. Bygger på ny forskning om barnets sprogtilegnelse - også inden fødslen.