Søg-ces eller fiasko


Søg-ces eller fiasko

Der er vist ingen der er i tvivl om at der er mangel på arbejde for tiden. De få job, som bliver slået op, set i forhold til antallet af ansøgere, er i meget høj kurs. Derfor gælder det om, måske mere end nogensinde, at kunne brænde igennem og fange virksomhedens opmærksomhed med sin henvendelse.

Af Jimmy Kessler

Jimmy Kessler

Arbejdsløs
Jeg er ledig på andet år og troede aldrig, jeg skulle komme til opleve at befinde mig i så svær en job situation. De få gange jeg har været ledig, har jeg aldrig haft problemer med hurtigt af komme i arbejde igen, højest en uge eller to efter! I den første lange periode af min nuværende ledighed, skrev jeg de traditionelle/klassiske ansøgninger. Men efter mere end 400 motiverede og uopfordrede henvendelser uden nogen nævneværdig respons, var jeg for alvor klar over, hvad jeg var oppe imod! Jeg indså at jeg, med mine klassiske ansøgninger, befandt mig midt i en mainstream af traditionelle henvendelser. Jeg var nød til at køre i pit og finde et alternativ, hvis jeg skulle have en chance for at kunne skille mig ud fra mængden og minimere mine muligheder for at blive overset.

Set eller ugleset
På baggrund af ovenstående begyndte jeg at lave kreative ansøgninger. Hver gang du sender en kreativ ansøgning er det selvfølgelig et sats, fordi du kan aldrig være 100% sikker på, hvorvidt du fx deler humor eller forestillinger med modtageren. Måske griber du den, du henvender dig til eller i værste fald vil du blive husket så godt, at du godt kan glemme yderligere henvendelse! Men med hele beskæftigelsessituationen taget i betragtning tænkte jeg: ”Hvor intet vover, intet vinder”! Efter mine første kreative henvendelser begyndte langt flere virksomheder end tidligere at vende tilbage. Desværre endnu ikke med tilbud om et fast job, men med en masse positive reaktioner, hvilket jo giver rigtig god energi til flere udfordringer. Jeg fortsætter derfor med mine kreative ansøgninger, fordi de er rigtig sjove at lave og fordi de giver positiv respons, hvilket man også har brug for efter lang tids ledighed. At være langtidsledig er ikke for tøsedrenge eller -piger!

Har du lyst til selv at prøve kræfter med at lave en kreativ ansøgning og har brug for inspiration, kan du kigge forbi min blog: http://kreativ-jobsogning.blogspot.com/. Her har jeg lagt en del af mine kreative ansøgninger.

Når du skal lave din kreative ansøgning, har jeg her et par gode råd:

  1. Når jeg sender en kreativ ansøgning, er den altid fulgt af en ansøgning af mere traditionel karakter og så naturligvis et CV. Den kreative ansøgning er udelukkende et blikfang, en appetizer!
  2. Ansønging af Jimmy Kessler
  3. Man skal selvfølgelig være opmærksom på, hvem man sender sin kreative ansøgning til! Det er ikke alle virksomheder, der kan 'tåle' sådan en. Her skal du lige have fat i din situationsfornemmelse! Men det er min erfaring at den kreative henvendelse bliver bedst modtaget i små og mellemstore virksomheder, hvor tonen ofte er mere uformel.
  4. Der er kun en som dig. Du er unik og sådan skal du lave din kreative ansøgning. Gør det på din måde, så det bliver dit personlige aftryk. Så kan man mærke, at der er et ægte match mellem dig og din kreative henvendelse, hvilket i øvrigt også vil gavne dig, hvis du skal forsvare dit kreative indslag ved en jobsamtale!
  5. Din kreative ansøgning må meget gerne matche virksomheden. Her tænker jeg som udgangspunkt specielt på branche, så fornemmer modtageren også at du ikke ”bare søger et job”, men at du er interesseret og ved hvem det er du henvender dig til. Et eksempel: Jensens Bageri søger en bagersvend! Til denne virksomhed kunne du f.eks. bage et hjerteformet brød hvorpå du med glasur skriver; ”Jeg elsker dej” Det passer til virksomheden og skal nok få bagermesteren op af stolen!
  6. Lav din ansøgning enkel. Du skal jo selvfølgelig have det med på din kreative ansøgning, som du skal bruge for at kunne fortælle din historie, men prøv at gøre det så simpelt som muligt. Jo mere enkelt du kan gøre dit budskab, jo stærkere virker det!

Jimmy Kessler
Strandlodsvej 34
Dk-4600 Køge
Tlf:24406625

Blog: http://kreativ-jobsogning.blogspot.com/