Er din medfødte ildsjæl blevet mødt med ligegyldighed eller negativitet i din barndom, er flammen formentlig blevet mere utydelig med årene. Det er en skam. For dig, for dine omgivelser, for din arbejdsplads. Ifølge medforfatter til bogen ”Professionelle ildsjæle – uden glød intet velfærdssamfund”, Henrik Hvilshøj, der er ledelseskonsulent hos SCP Consulting, er der dog håb for dem, der ikke længere kan finde deres ildsjæl – og ikke mindst for deres ledere, der kan have god gavn af medarbejdere, der er drevet af deres passion og ildsjæl.
”Vi har alle sammen en ildsjæl, som vi er født med. Der er tidspunkter i barndommen, hvor man har de bedste forudsætninger for at lære at læse, køre på cykel, lære sprog og det er også her, at nogle af de mere følelsesmæssige kompetencer kommer ind. En af de kompetencer er evnen til at blive passioneret og begejstret. Det er det, jeg kalder ilden eller flammen, og den er forudsætningen for at være en ildsjæl. Det er klart, at hvis man ikke har fået de forudsætninger som barn, fordi man måske har haft en fødselsdeprimeret mor eller fordi, man ikke har fået nok omsorg eller udfordring, så er det klart, at ildsjælen er en anden,” fortæller Henrik Hvilshøj, der mener, at medarbejdere derfor møder ind med vidt forskellige forudsætninger på deres arbejdsplads.
Henrik Hvilshøj mener, at man kan frembringe ildsjælen hos medarbejderne, men at man først og fremmest skal have nogle særlige kompetencer for at kunne gøre det. Han mener, at mange ledere er kognitivt begavet, men at de ikke nødvendigvis er specialister i at arbejde med mennesker.
”Når det er sagt, så skal man lære medarbejderen at kende. Måske har vedkommende en ildsjæl, der aldrig er blevet foldet ud. Det kan være, at han aldrig har fundet ud af, hvad han er drevet eller passioneret af. Uanset udgangspunktet skal lederen i princippet bruge de samme mekanismer, som forældrene burde have brugt, da medarbejderen var barn – for at udvikle denne ildsjæl,” siger Henrik Hvilshøj.
Guide til ildsjæle-udvikling
Han understreger, at det ikke kun er forældrene, der har betydning for barnets og senere den voksnes ildsjæl. Det er reelt alle omsorgspersoner omkring barnet, og det kan være en pædagog eller senere en lærermester. Hvis man som leder vil udvikle ildsjælen hos sine medarbejdere er der fire trin, man skal igennem:
- Omsorg og anerkendelse: Hvis medarbejderen sjældent har fået det, så ligger der en kæmpe opgave foran en som leder, for så er man nødt til at starte med det. Omsorg og anerkendelse er de mest nødvendige basale behov for at udvikle en ildsjæl.
- Rammer og selvregulering: Når den basale velvære hos medarbejderen er på plads, og vedkommende føler sig anerkendt, skal man stille rammerne og give medarbejderne mulighed for selv at regulere sin indsats overfor konkrete opgaver. Rammerne skal ikke være nogen snævre begrænsninger, men for at en ildsjæl skal kunne bryde rammerne, skal der trods alt være nogle. Mange børn, der ikke har fået nogen rammer, har senere i livet udviklet sig til usunde ildsjæle med meget narcissistiske træk - de tror, at verden er til for dem.
- Mestringen: De to ovenstående punkter er de basale behov, men den egentlige forudsætning for at blive en ildsjæl er, at man mestrer noget – at man har en faglig kompetence, man kan udvikle. Her gælder det alene; øvelse, talent og erfaring. Lederen skal i samarbejde med medarbejderen finde ud af, hvad det er, der grundlæggende driver medarbejderen, og som kan skabe begejstring og entusiasme. Derefter skal lederen tage udgangspunkt i det og give nogle udfordrende opgaver, som hele tiden ligger i flowzonen, hvor medarbejderen skal bruge sin kompetence til det yderste. Dog skal man passe på, at medarbejderen ikke får for mange og alt for krævende opgaver og dermed ender i stress-zonen, for så brænder ildsjælen ud.
- Tryllestøvet: Det er der, hvor ildsjælen udvikler det ”hele” menneske – og ikke bare fagligheden, men også nogle interpersonelle kompetencer, hvor man begynder at se ud over sine egne mål. Det er der, hvor ildsjælen er drevet af at tjene noget mere end sig selv – nemlig en helhed.
”Dybest set er ingen virksomheder interesseret i ildsjæle, der kun skaber resultater til sig selv – de skal skabe til helheden,” siger Henrik Hvilshøj.
Han ved udmærket, at mange ledere har mange medarbejdere at skulle forholde sig til, men han mener, at det fantastiske ved at udvikle ildsjæle, er at man bare skal gå i gang.
”Hvis man bare har én eller to ildsjæle, så er de jo rollemodeller for alle andre medarbejdere. Vi kender det jo selv, hvis man arbejder sammen med en ildsjæl – det har jo en fantastisk afsmittende effekt. Lige så snart man går i gang, vil andre medarbejdere spejle sig i ildsjælen,” siger Henrik Hvilshøj, der mener, at mange ledere allerede gør det her, dog mere ubevidst og ikke særligt systematisk.
”Man skal være langt mere bevidst om at arbejde med det her. Forskning viser, at 30 procent af en virksomheds bundlinjeresultat skyldes virksomhedens kultur og de ildsjæle, der bærer kulturen, så den har afgørende indflydelse,” siger han.
Citater fra ”Professionelle ildsjæle – uden glød intet velfærdssamfund” af Henrik Hvilshøj og Lars Vesterløkke. Gyldendal Business, 2011:
”Selvtilliden er én, der opbygges undervejs. Når man lykkes med noget, får man en voldsom selvtillid. Man får modet, fordi noget lykkes. Mange kunne gøre det samme, hvis de turde.”
- Lars Larsen.
”Den opdragelse ligger dybt i mig, at man skal vise respekt for dem, der præsterer noget. Det lå i vores opdragelse, at der er noget, der hedder ansvar, og at hvis man sætter sig noget for, så gennemfører man det også.”
- Anders Fogh Rasmussen.
”Jeg søger ikke bekræftelse og anerkendelse. Det eneste, jeg stræber efter, er respekt.”
- Morten Olsen.
