Øvrigt

Robot skal hjælpe danske forskere

Aalborg universitet har modtaget en robot, der er en tro kopi af forsker Henrik Schärfe. Robotten, som er af typen Geminoid, er den første af sin slags uden for Japan, hvor en mand og en kvinde har stået model til de to øvrige medlemmer af Geminoid-familien. Robotten skal medvirke til at gøre forskerne kloge på, hvordan mennesker reagerer på robotter.

”Det fungerer nok bedst, hvis man er lidt robust, for det kommer tæt på – og det er rigtigt tit, at man ser åndssvag ud.”

Sådan siger Henrik Schärfe, lektor på Aalborg Universitet, om at dele arbejdsplads med en robot, der ligner ham på en prik, og hvis ansigt dagligt bliver gransket ned til mindste detalje. Det er en del af Geminoid-konceptet, at robotten skal ligne ham, og selvom det er fascinerende, har det taget tid at vænne sig til den mekaniske dobbeltgænger:

”Det var ret mærkeligt i starten, og det krævede mange overvejelser. Normalt er jeg jo en anonym forsker, men i over et år har mit ansigt været genstand for forskning, og på det sidste har der været en massiv medieomtale.”

Kommunikation frem for talknuseri robotten - Henrik Schärfe
De fleste robotter i verden er samlebåndsrobotter, og der findes ca. 800.000 af dem. Danmark er en væsentlig aktør inden for robotteknologi, men for nyligt har udviklingen, og dermed forskningen, ændret sig markant:

”Vi har forsket i forholdet mellem teknologi og mennesker i 25 år, og for et par år siden gik det op for os, at robotten gennemgår samme udvikling som computeren. Det er en ny teknologi, som vi er nødt til at forholde os til. Robotten er ikke længere blot talknuser eller værktøj, men en kommunikationskanal”, siger Henrik Schärfe. Som følge af den ændrede opfattelse af robotter, har studierne i Aalborg et skærpet fokus på den måde, hvorpå robotter påvirker mennesker. Ifølge Henrik Schärfe, der selv er uddannet cand.mag. i informationsvidenskab, er det derfor ikke længere nok at tage ingeniørbrillerne på, når der skal forskes i robotteknologi. Studierne i Aalborg kredser om humanistisk-etiske problemstillinger som f.eks.: ”Hvad er tilstedeværelse”, ”hvad er identitet” og ”hvad er en relation”.

Robot på slap line
I Aalborg foretages der både laboratorieforsøg og forsøg blandt almindelige mennesker i almindelige hverdagssituationer. Et laboratorieforsøg kan f.eks. gå ud på, at to grupper mennesker bliver sat til at løse en opgave i samarbejde med robotten, men med forskellig introduktion. Forskerne skal så observere, om grupperne reagerer forskelligt på robotten, og hvordan det påvirker samarbejdet.

I den anden type forsøg agerer Geminoid|DK blandt intetanende mennesker, hvor Henrik Schärfe, fra behørig afstand, styrer sin dobbeltgænger via et headset og en skærm, der gengiver hans tale og mimik:

”Vi tager ham ud og sætter ham i sjove situationer. Vi har f.eks. til sommer en aftale med en butiksejer, som har indvilliget i, at robotten kan stå i hans butiksvindue. Og så sidder jeg i et baglokale og styrer ham.”

Etikken i højsædet
Overordnet handler forskningen på Aalborg Universitet om at finde ud af, hvad man kan og bør bruge moderne robotter til – et område, der nyder stor opmærksomhed i den offentlige sektor, hvor det diskuteres, om robotter med tiden vil kunne varetage funktioner på skoler, hospitaler, plejehjem m.v.

Et tidligere forsøg med robotter og mennesker, var den terapeutiske robot, Paro, som i skikkelse af nuttet sælunge, flyttede ind på plejehjem og hospitaler, for at holde beboere og patienter med selskab. Resultatet var, at de ældre, der havde samvær med Paro, generelt levede længere og oplevede en større livskvalitet. Geminoid|DK kan ligeledes vise sig at have en fremtid som hjælper eller terapeutisk robot – i mellemtiden vil han være at finde hos sin ven, Henrik Schärfe, på Aalborg Universitet.

En Geminoid er designet til at ligne et nulevende menneske nøjagtigt. Der findes tre Geminoider i verden: Geminoid HI-1 fra 2005, Geminoid-F fra 2010 og Geminoid-DK fra 2011. En Geminoid er fjernstyret og kan repræsentere sin operatør på afstand.

En Geminoid er en avanceret version af typen Android, som også er designet til at ligne et menneske. Antallet af Androider er langt mindre end de mere udbredte Humanoider, som har et eller flere menneskelige træk, f.eks. et menneskeligt ansigt eller evnen til at smile.

Læs også