ArbejdsmarkedetØvrigt

Provinsvirk­som­he­der frygter afvisning fra de unge

Danske unge flytter hellere til udlandet end til provinsen i jagten på et arbejde, og langt de fleste foretrækker at arbejde i en service- eller vidensvirksomhed frem for en produktionsvirksomhed. Derfor frygter især industrivirksomhederne i provinsen, at de unge ikke vil kigge til deres side, når der skal sendes ansøgninger af sted.

”Nej, jeg kan ikke se mig selv i en produktionsvirksomhed. Det er mere noget inden for rådgivning, jeg brænder for,” lyder det fra 23-årige cand.merc.-studerende Sabrina Karwowski, der ikke mener, at hun finder det, hun virkelig brænder for, i provinsen.

Det siger hun til Berlingske, hvor også 25-årige Søren Lyngvie, der også læser til cand.merc., udtaler sig:

”Provinsen står ikke særlig højt på min prioriteringsliste. Hvis der ikke er noget job at få i København, når jeg er færdiguddannet, så vil jeg hellere søge til udlandet end til provisen. Det skulle virkelig være godt, hvis det skulle lokke mig af sted,” siger han.

Epinion har lavet en undersøgelse for Provinsindustriens Arbejdsgiverforening, og den viser, at kun 10 procent af de studerende foretrækker at arbejde i en fremstillingsvirksomhed, mens 51 procent ønsker en karriere i en servicevirksomhed, og 29 procent foretrækker vidensvirksomheder.

Berlingske gør opmærksom på, at undersøgelsen er behæftet med usikkerhed, da kun 84 personer ud af de i alt 1.600 deltagere, der er under uddannelse, som har svaret, men ikke desto mindre har den gjort indtryk på Provinsindustriens Arbejdsgiverforening, som ifølge avisen slår alarm – og har startet en kampagne.

”Lige nu har de færreste problemer med at finde kvalificeret arbejdskraft. Men image er jo med til at påvirke unges valg af uddannelse, og vi kan allerede nu se, at mange fravælger vigtige studier som for eksempel produktionsingeniør-studiet, fordi de ikke tror på karrieremulighederne,” siger formanden for Provinsindustriens Arbejdsgiverforening, Bo Stærmose.

Hellere England end Aarhus
Sidste år viste en undersøgelse fra Djøf, Ingeniørforeningen og Berlingskes Nyhedsmagasin, foretaget blandt organisationernes medlemmer, at mange højtuddannede brænder for at gøre karriere i udlandet, men at tanken om at flytte fra en del af Danmark til en anden for jobbet er dem fjern. Flere kan for eksempel forestille sig at flytte til USA, England eller et andet vesteuropæisk land end til Aarhus, og Kina ægger mere end Odense.

”For københavnerne er det i det hele taget mere attraktivt at tage til udlandet end over Storebælt,” fremgik det af en artikel i Berlingske sidste år.

Citatet fra Søren Lyngvie om; at hvis der ikke er noget job at få i København, så tager han hellere til udlandet end til provisen, fik Stina Vrang Elias, administrerende direktør i tænketanken DEA til at reagere – hun skriver i en blog på Mandag Morgens hjemmeside:

”Jeg vil ikke fordømme den studerende, for det er enhver forundt at forfølge sin egen lykke. Men citatet indrammer meget godt en af de hovedudfordringer, som det regionale Danmark i den grad kommer til at slås med i fremtiden: Hvordan skaber vi mere vækst og velstand i hele Danmark? Hvordan får vi de kloge hoveder ud i alle kroge af landet,” spørger hun.

Brug videnpiloterne
Stina Vrang Elias frygter dog, at man hurtigt hælder til en løsning, der peger i retning af at skaffe flere videregående uddannelser til provinsen i troen på, at arbejdspladserne ville følge efter: ”Det kan være fristende at drage den slutning, men vi ved faktisk ikke, om det er rigtigt,” understreger hun.

Hun mener derimod, at det gælder om at få flere højtuddannede ind i regionernes små- og mellemstore private virksomheder:

”Det kan ske blandt andet via videnpilotordningen, der giver virksomheder mellem 2 og 100 medarbejdere mulighed for at få et tilskud på op til 12.500 kroner om måneden i et år til at ansætte en akademiker. En ny undersøgelse fra Uddannelsesministeriet viser, at to ud af tre videnpiloter fastansættes, når deres tilskud bortfalder, og en tidligere analyse viser, at virksomheder, der ansætter en videnpilot, i gennemsnit får en merindtjening på 1,1 millioner kroner. Desuden er akademikere med til at skabe så meget vækst, at halvdelen af virksomhederne kan ansætte flere nye medarbejdere foruden videnpiloten.”

Læs også