Efter en inspirerende konference sad Birgit Lübker, der er projektchef på Teknologisk Institut, sammen med en god kollega på en café og snakkede om den stribe yderst brugbare forskningsrapporter, de lige havde fået præsenteret. Den nærmeste serviet blev taget i brug for at skitsere, hvordan man kunne få denne helt nye viden ud i praksis – og det blev allerførste skridt til det, der senere kom til at hedde Projekt Nærvær.
18 sundhedsarbejdspladser med omkring 2.000 medarbejdere i alt har deltaget i projektet, der sluttede tidligere på året, og resultatet er helt tydeligt: Fraværet faldt efterfølgende med 14 procent.
”Det var en fornøjelse at se den afsluttende evaluering, hvor vi kunne se, at fraværet var faldet så meget – så var der ikke et øje tørt. Det er ikke raketvidenskab; man skal hellere have mange små ændringer, der lykkes – i stedet for store ændringer, som ikke kan lade sig gøre,” siger Birgit Lübker.
Hun mener, at der er to-tre ting, der samlet har fået det her projekt til at blive en succes:
”Den første er, at vi havde otte undervisningsdage, og det gav os mulighed for at få mange forskellige emner op og mange bud på, hvilke metoder der virker, og hvilke der ikke gør. Vi har for eksempel snakket meget om sundhedsfremme, kommunikation og hvordan man håndterer nattevagternes sundhed bedst muligt. Når sundhedspersonalet diskuterede alle de emner, så løftede de hinanden i flok, og det har en utrolig stor effekt. Der var hele tiden nogle idéer, der kunne appellere til nogen,” siger projektchefen.
Lederdeltagelse et succesparameter
Desuden mener hun, at en anden årsag til projektets succes har været, at de lokale ledere har deltaget – hvilket er en relativt ny metode. Ofte foregår lignende projekter ifølge Birgit Lübker uden lederne, og derfor kan det være svært for medarbejderne at implementere de gode, nye ting de har lært, når de vender tilbage til arbejdspladsen. Det tredje vigtige element i projektet var, at der var projekteret med nogle millioner kroner til at købe virkardækning til alle ansatte – fra sosuassistenter til ledere. Derudover var der den konkrete måde, man greb sygefraværet an på i projektet.
”Når man snakker sygefravær og trivsel, så er der nogle, som går direkte til sygefraværet med fokus på, hvordan man kan sænke det. Vi vendte det om og startede med at se på, hvad det er, der giver nærvær og desuden nogle andre positive hovedoverskrifter i stedet for kun at snakke sygefravær. Det gjorde, at dagene og hjemmearbejdet blev præget af en positiv indstilling – og selv om folk ved, at det kan være svært at gøre noget ved – så fik de følelsen af, at de kunne gøre noget,” siger Birgit Lübker og glæder sig over, at det i sidste ende viste sig, at medarbejderne rent faktisk kunne gøre noget.
I projektet har man arbejdet med to typer aktiviteter: Nærværs Akademiet, som bestod af otte akademidage fyldt med den nyeste forskningsmæssige, faglige og organisatoriske viden om motivation og nærvær – og desuden arbejdspladsprojekter, hvor de nye idéer kunne blive afprøvet alene eller i parløb med en anden arbejdsplads med hjælp fra HR-konsulenter i Regionerne og Teknologisk Institut, Center for Arbejdsliv.
Nærværende ledelse
En af konklusionerne på projektet var, at nærværende ledelse er altafgørende for folks sygefravær. Men hvad er nærværende ledelse helt præcist – og hvad har størst effekt, når målet er at skabe trivsel og arbejdsglæde på arbejdspladsen?
”Erfaringerne fra Projekt Nærvær viser klart, at det, der betyder allermest for gode resultater på arbejdspladsen er 1) bakker min ledelse aktivt op om udviklingsaktiviteter? Og 2) Bakker mine kollegaer aktivt op om udviklingsaktiviteter? Og endelig 3) Har jeg selv deltaget aktivt?” fremgår det af en af projektets konklusioner. Det gælder om at løfte i flok, når arbejdsprocesser og kulturen på arbejdspladsen skal udvikles, lyder en vigtig pointe.
