Det er lidt specielt. Det indrømmer fødevareingeniør Dorthe Bjergskov om sit arbejde, som hun først endeligt kan se resultatet af om 10 år, når den nye neutronkanon eller European Spallation Source, som den også bliver kaldt, er bygget færdig i Lund. Kort fortalt er neutronkanonen et kæmpemikroskop, hvor man kan komme helt ned i detaljen - helt ned på nano og atom-niveau. Neutronkanonen skulle gerne gøre Øresundsregionen verdens førende inden for forskning og innovation i materialevidenskab, og skal det ske, er det ifølge Dorthe Bjergskov nødvendigt at fokusere på at skabe et netværk allerede nu.
”Vi kan skabe fundamentet. Det er for eksempel vigtigt at sørge for, at vi kommer til at uddanne kandidater og post.doc.’er, som kan arbejde inden for det her felt. Det er noget, der skal planlægges i god tid. Der skulle også gerne komme udenlandsk arbejdskraft og virksomheder til, som formentlig kan føre en opblomstrende industri med sig rundt om anlæggene,” siger Dorthe Bjergskov, der er projektmedarbejder i Interreg projektet Øresund Materials Innovation Community.
Netværket skal blandt andet skabes ved aktiviteter i forskerparkerne i regionen og ved at planlægge nogle konkrete netværksarrangementer.
”Folk skal være klar over, at det er her, det sker, og vi skal først og fremmest højne vidensniveauet om potentialet i og omkring neutronkanonen. Der er mange forskere, som ikke traditionelt vil sige, at de er materialeforskere, men materialevidenskab er et kæmpe område med mange discipliner. Det kan være lige fra levnedsmidler over udvikling af superledere – til arkæologi. Det har utroligt mange retninger, og det er vigtigt at gøre opmærksom på,” siger Dorthe Bjergskov.
Projektet er derfor også i gang med at kortlægge, hvilke uddannelsesinstitutioner og studieretninger, som ville have gavn af viden om European Spallation Source’ kunnen.
5.000 forskere om året
Lige nu ligger det store fokus på forskerparkerne og på universiteterne, fordi de er så vidensafhængige, og ikke så meget ude i virksomhederne i regionen. Helt bevidst afventer man at tage kontakt til virksomhederne, fordi tidshorisonten er så lang, som den er.
Dorthe Bjergskov finder det utroligt interessant at arbejde med noget, der skal danne base for et helt nyt styrkeområde.
”Der er spændende at se, om de drømme og visioner, vi har, bliver til virkelighed. Det kan være en udfordring at arbejde med noget, som først kommer om en del år, men vi strukturerer arbejdet lige som forskere ved at sætte delmål,” siger Dorthe Bjergskov.
Det helt store mål er at skabe et innovativt miljø til de 5.000 forskere, man regner med vil strømme til Øresundsregionen om året for at gøre brug af neutronkanonen.
”Forhåbentlig bliver det sådan, at det bliver et superinspirerende sted – materialevidenskabens svar på Silicon Valley. Hvis man kunne få et sted, der syder af kreativitet, ville det være helt unikt og optimalt, også hvis vi samtidig har en stærk industri og nogle gode uddannelser i området,” siger Dorthe Bjergskov.
Ifølge en analyse fra Øresund Materials er det ikke urealistisk, at netop dette kommer til at ske:
”Scenariet for 2020 er ikke urealistisk. Analysen og kortlægningen af Øresundsregionens parathed og potentiale i 2010 viser, at de nødvendige forudsætninger er til stede. Det gælder både, hvis man fokuserer på Øresundsregionens egne forudsætninger, og hvis man ser på den internationale konkurrence. I deres projekterede levetid vil elektromikroskoperne i Lund og København – sammen med XFEL i Hamborg – være de bedste i verden, og de vil få en nøgleposition for alle, der forsker i hårde, bløde og biologiske materialer,” står der i analysen.
