”Normalt er det de nystartede virksomheder, der skaber jobbene i Danmark, men det er det ikke i øjeblikket. De nystartede virksomheder ligger underdrejede – finansieringsforholdene er så dårlige, at det ikke bliver til så meget vækst og nyskabte job. Det er blandt de større virksomheder, der er jobvækst,” siger Niels Westergård-Nielsen, der er professor på Institut for Økonomi på Aarhus Universitet.
Tallene overrasker professoren, som understreger, at de bygger på en undersøgelse i november 2011, og at det kun er derfor, han nu kan fortælle om den overraskende drejning. Krisen har vendt op og ned på, hvem der skaber de danske job, men betingelserne for jobskabelsen er uanset tidspunkt ifølge Niels Westergård-Nielsen de samme:
”Det er jo et driftigt erhvervsliv, der er konkurrencedygtigt, og som kan afsætte sine produkter – der kan finansiere udviklingen af arbejdsstyrken. Investeringerne skal desuden være i top, og det er de langt fra lige nu. De befinder sig på et lavpunkt, og det er et udtryk for, at bankerne ikke tør virksomhederne, og det betyder, at de ikke kan finansiere vækst og nye job,” siger Niels Westergård-Nielsen, der afgjort mener, at der er noget galt med bankernes betingelser:
”Selv om en mindre virksomhed ville kunne afsætte deres varer, kan de ikke overbevise bankerne. Bankernes manglende modighed til at låne ud koster mange danske jobs – det er jeg helt overbevist om,” konstaterer Niels Westergård-Nielsen.
Finansiering er afgørende
Professoren fra Aarhus Universitet mener, at politikerne har en vigtig sag i forhold til at sørge for, at bankpakkerne ikke begrænser folks muligheder, men derimod øger dem. Fra flere undersøgelser ved Niels Westergård-Nielsen, at de første år i en nystartet virksomheds levetid er altafgørende.
”Om man lever et år efter man er startet, afhænger meget af, om man kan finde en løsning på finansieringsspørgsmålet. Det er alfa og omega. Ifølge vores nye undersøgelse klarer de største danske virksomheder sig bedst. Har man under 20 ansatte klarer man sig desuden væsentligt dårligere, end hvis man har op mod 100 ansatte, fordi man er langt mere sårbar, og fordi finansieringen også spiller ind her. Bankerne har svært ved at gennemskue, hvem der klarer sig bedst, og store virksomheder er formentlig bedre til at argumentere for flere penge end det lokale smedeværksted, og derfor er behandlingen som regel meget forskellig,” siger Niels Westergård-Nielsen.
Selv om han kan berette om, at der i løbet af 2011 er blevet nedlagt flere jobs, end der er blevet skabt, så mener han stadig, at der er mange jobs at søge.
”Som sagt er der mange store virksomheder, der opretter jobs, og derfor er det ikke håbløst.”
Stilstand
Ifølge en artikel fra Ritzau i starten af april, der citerer Morgenavisen Jyllands-Posten, vil der være dødvande på jobmarkedet de næste tre år, og derefter vil jobbene komme. I en ny analyse vurderer Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at der i de kommende år stort set ikke vil blive skabt nye job.
”Vi risikerer, at beskæftigelsen vil være nogenlunde uændret i tre år i træk. En sådan stilstand i beskæftigelsen har vi ikke set siden 1970’erne,” siger Erik Bjørsted, senioranalytiker i AE-rådet, der i artiklen bliver bakket op af Michael Svarer, professor fra Aarhus Universitet:
”Det positive ved situationen er, at ledigheden formentlig ikke stiger. Men medmindre den globale økonomi eller dansk økonomi pludselig vender, bliver det et meget stillestående arbejdsmarked,” siger han og tilføjer, at det dog samtidig om ganske få år kan være sådan, at Danmark må bede om hjælp fra udlandet.
Han mener sagtens, man kan forestille sig en situation, hvor man er nødt til at importere arbejdskraft igen.
Hvis man holder fokus specifikt på situationen lige nu, så mener Niels Westergård-Nielsen, at man skal kigge på vores konkurrenceevne, og det gælder i øvrigt også årene fremover.
”Vores lønninger er kommet for højt op. Det er kedeligt at sige, men sådan er det. Vi er i gang med en proces lige nu, og vi er nødt til at blive ved med at se på, at hvis man bare tager til Sverige eller Tyskland, så ser lønnen helt anderledes ud.”
