Lille fald i ledigheden i september

Dagens gode nyhed er, at ledigheden faldt med knap 3000 personer i september måned, og at arbejdsmarkedsrådene forventer yderligere fald resten af året. Tallene bekræfter vores tal fra sidste uge om at antallet af jobannoncer var steget, og at ledigheden derfor burde begynde at falde. Om det udvikler sig til et rigtigt opsving er lidt for tidligt at sige, men vi har da lov at håbe. Her hos Jobindex tror vi i hvert fald på det, vi er optimister!

Under alle omstændigheder er der hver måned 15-17.000 jobannoncer svarende til 20-25.000 job på nettet, og du har kun brug for et. Så det er bare med at komme i gang med at sende ansøgninger, bådede opfordrede og uopfordrede, for der sker noget rundt omkring i de små og store virksomheder, og det er nu du skal søge, for om ca. 14 dage begynder der at gå julekager og klejner i jobmarkedet, og så sker der ikke noget igen før i starten af januar.

Held og lykke med jobsøgningen!

Venlig hilsen Kaare Danielsen