Vejledning om videregående uddannelse

Undervisningsministeriet har lavet Uddannelsesguiden der tilbyder gratis eVejledning. eVejledning er personlig og professionel vejledning om din uddannelse og dit arbejdsliv. Det er gratis, anonymt, og du skal ikke bestille tid. De sidder klar til at hjælpe dig, uanset hvad du laver, eller hvor i landet du bor, når du har brug for det.

Tag fat i eVejledning hvis du fx har brug for vejledning om dit valg af uddannelse. Eller hvis du har brug for input til, hvordan du kan skifte job eller branche. Du kan komme med alle typer spørgsmål om uddannelse og job, uanset hvem du er, eller hvor du er i dit liv.

Søg inden 15. marts og bliv vurderet i kvote 2 – her er det andre ting end dit snit, der betyder noget! Måske overvejer du at starte på en videregående uddannelse? Enten for at blive klogere på dit faglige område, eller for at skifte retning i dit arbejdsliv. I kvote 2 bliver du vurderet på andet end blot dit samlede karaktergennemsnit – det er der muligheder i!

Uddannelserne vurderer kvote 2-ansøgere ud fra deres egne kriterier, som kan være alt lige fra motiveret ansøgning, karakterer fra specifikke gymnasiale fag og niveauer, erhvervserfaring, udlandsophold, højskole o.a. Hvis du får brug for hjælp til at få et overblik over uddannelser, ansøgning, adgangskrav, arbejdsliv eller andet, så kan du få hjælp hos eVejledning, som er Danmarks nationale vejledning om uddannelse og job.

Held og lykke med jobsøgningen!

Venlig hilsen Kaare Danielsen