Jobindex' samfundsansvar


Skatteministeriet har offentliggjort virksomhedernes skattebetalinger, og Jobindex har ikke noget imod at fortælle, at vi betalte 9 mio. kr. i selskabsskat i 2011. Dertil kommer 15 mio. kr. i A-skat og AM-bidrag, som vi har indbetalt på vegne af vores medarbejdere, plus 20 mio. i moms, som vi har indbetalt på vegne af jer kunder. Jobindex er nummer 3-4000 på listen over Danmarks største virksomheder målt på omsætning eller antal medarbejdere, men nummer 324 på listen over de største selskabsskattebetalere i Danmark. Jobindex er en børsnoteret virksomhed som alle kan købe aktier i, og alle vores regnskaber ligger på vores investorside. Læs mere på Jobindex' investorside

Men det største bidrag til samfundsøkonomien kommer fra vores produkter. En jobannonce på internettet koster i dag 5000 kr., mens en avisannonce kostede 50.000 kr. i gamle dage. Vi vurderer at danske virksomheder og organisationer sparer omkring 1 milliard kr. om året ved at annoncere på internet i stedet for i aviserne. Samtidig har Jobindex skabt en langt større gennemsigtighed på jobmarkedet. I gamle dage kunne man højst finde nogle få hundrede jobannoncer i avisen, men i dag kan man finde ca. 10.000 jobannoncer samlet på Jobindex, og det betyder ikke bare at virksomhederne finder et bedre match, men også at virksomheder og jobsøgere finder hinanden hurtigere. Vi vurderer at jobsøgende i gennemsnit finder et job ca. 14 dage hurtigere end tidligere, hvilket sparer staten for ca. 1 milliard kr. om året. Læs mere om Jobindex' samfundsansvar Og med denne gode nyhed vil vi sige tusind tak for 2012 og ønske jer alle sammen et rigtigt godt nyt år. På trods af et svært jobmarked har 2012 været et godt år for Jobindex. Hvis man har råd til at tænke langsigtet, kan man få fat i nogle rigtig dygtige medarbejdere i øjeblikket, som vil være en gevinst i mange år fremover. Og Jobindex' 100 specialiserede medarbejdere står klar til at hjælpe jer med at finde nye kvalificerede medarbejdere i 2013.

Godt nytår og venlig hilsen Kaare Danielsen


Læs også

Sorter artikler efter emne.