Er det bedst at ansætte aktive eller passive jobansøgere?
Det har været diskuteret i branchen i mange år. Aviserne vil gerne hævde, at passive jobansøgere er mere kvalificerede end aktive. Men det er så vidt vi ved aldrig nogensinde blevet dokumenteret, og Jobindex har opnået vækst, overskud og glade medarbejdere ved at satse på aktive jobsøgende, der bliver i virksomheden i mange år.
Læs artiklen på Jobindex
Jeg synes artikelen har en helt forkert vinkel, selvom den er et angreb på konkurrenterne i markedet, der har en anden teknologi end den som Jobindex benytter sig af. Det er jo ikke et spørgsmål om at passive jobsøgere er mere eller mindre kvalificerede. Anvendelse af en avisannonce giver bare adgang til et andet segment i kandidatmarkedet – nemlig de passivt jobsøgende, der ikke er på internettet for at søge job. Så anvendelse af en avisannonce udvider bare antallet af personer der ser stillingsopslaget – de aktivt jobsøgende vil jo i forvejen registrere jobbet, hvis man er tilstrækkelig effektiv i scanning af markedet.