Nyhedsbrev oktober 2007


Nyhedsbrev oktober 2007
Jobindex går på børsen Jobindex er blevet noteret på First North - vækstbørsen, der er del af Københavns Fondsbørs/OMX. Der er 19 danske selskaber noteret på First North, men alligevel er Jobindex det største med en markedsværdi på over en halv milliard kroner!

Dermed er en idé og en lille iværksættervirksomhed på kun 11 år vokset til at blive Danmarks absolut største jobformidler: Jobindex har overhalet samtlige aviser og andre jobdatabaser, når det gælder antal job og antal brugere.

Vi er utroligt stolte af resultatet, og når vi bliver børsnoteret nu, er der kun én årsag til det: Vi vil fortsætte arbejdet og være endnu mere synlige som den største samarbejdspartner indenfor jobannoncering og rekruttering.

Jobindex blev startet på en holdning: Jobsøgning skal være nemt, hurtigt og billigt for både virksomheder og jobsøgere. Det er stadigvæk vores vigtigste værdi og forretningsgrundlag - og børsnoteringen giver os en ideel platform for videre udvikling til gavn for vores kunder. Læs prospektet m.m. Følg med i aktiekursen Læs historien om Jobindex

Se video om Jobindex I forbindelse med børsintroduktionen har vi lavet en video, der fortæller om de forskellige produkter på Jobindex. Lær mere om hvad Jobindex tilbyder, og mød nogle af vores medarbejdere i denne 5 minutters video. Se video om Jobindex

Nyhedsavisen overhaler Berlingske Tidende Nyhedsavisen havde i gennemsnit 391.000 læsere i maj måned og har dermed overhalet Berlingske Tidende, der havde 334.000 læsere. I København, Århus og Odense har Nyhedsavisen også overhalet Politiken og Jyllands-Posten, og Nyhedsavisen har endvidere en yngre læserskare end de traditionelle morgenaviser, hvor gennemsnitsalderen på læserne nærmer sig 50 år og ca. 1/4 er pensionister.

Jobindex samarbejder med Nyhedsavisen, og har indført en helt ny tradition for, hvordan en jobannonce i en avis kan se ud. Indtil nu har det let kostet fra 20.000 til 40.000 kr., hvis jobannoncen har skullet have en chance for at blive set. Den tid er forbi. En avisannnonce i Nyhedsavisen supplerer internet-annoncering med en avisannonce, der ikke koster en formue - tværtimod! En annonce på 75mm x 86mm koster kr. 5000 øst for Storebælt, kr. 3500 vest for Storebælt og kr. 7500 i hele landet. Ring på 38323355 eller skriv til info@jobindex.dk, hvis du vil høre mere om mulighederne. Læs produktblad for Nyhedsavisen

Første danske jobkanal på internet-TV Jobindex TV er navnet på Danmarks første TV-kanal, der udelukkende handler om jobsøgning og karriere. Vi tror på, at video på nettet er på vej frem, og at det med tiden bliver helt almindeligt for virksomheder at præsentere sig på video overfor jobsøgerne.

Men der mangler et sted hvor virksomhederne kan vise deres videoer, og det sted er nu etableret. Samtidig produceres og vises der også udsendelser om jobsøgning. I første omgang er vi i gang med at lave ti 3-minutters videoklip med jobtips om jobsøgning med Emilie Stage, der til daglig arbejder som rekrutteringskonsulent hos Jobindex, hvor hun hjælper virksomhederne med at finde de rigtige kandidater.

Se de første 10 udsendelser hos Jobindex TV Læs om Jobindex videopræsentationer Se eksempel på videopræsentation

99.600 ledige - hvem havde troet det muligt! Så brød arbejdsmarkedet den psykologiske grænse på 100.000 ledige. Helt præcist var der 99.600 ledige i maj iflg. Danmarks Statistik. Det er første gang siden 1970'erne, at der er under 100.000 ledige. Den rekordlave ledighed til trods synes de danske arbejdsgivere altså stadig at kunne få dækket en betydelig del af deres efterspørgsel efter arbejdskraft. Samlet set er det nu blevet til et ledighedsfald på 87.300 personer siden ledigheden toppede i december 2003.

Med de nuværende udsigter for dansk økonomi er det meget sandsynligt, at de kommende måneder vil byde på endnu flere rekorder, hvad angår ledigheden. Danske Bank tror ikke, at bunden er nået endnu, der er stadig stor efterspørgsel efter arbejdskraft i virksomhederne. Læs analysen fra Danske Bank

Venlig hilsen

Kaare Danielsen