Meld dig ind i et jobsøgningsnetværk

Jobsøgningsnetværket Senior Erhverv har held med at sparke chefdøre ind og hjælpe hinanden med at finde job. Man kan meget nemt blive ensom og føle sig meget alene som jobsøgende, og så er det meget sjovere at møde nogle ligesindede og søge job sammen med andre. Jobsøgningsnetværkene arrangerer også Fest For Fyrede, som var i TV2 Nyhederne forleden, og som skaffer flere medlemmer til netværkene. Netværkene er nemlig hele tiden lukningstruede, fordi deres medlemmer kommer i arbejde!
Læs artiklen om SeniorErhverv i Politiken
Hvis du er for ung til Senior Erhverv kan du melde dig ind i Powerjobsøgerne, der er godt på vej til at blive landsdækkende med 8 afdelinger rundt omkring i landet. Det ældste jobsøgningsnetværk er vistnok getAhead, der holder intromøde i Gentofte på mandag den 1. december 2014. Og er du ingeniør kan du melde dig ind Aktive Ingeniører.
Se oversigt over jobsøgningsnetværkene
Held og lykke med jobsøgningen! Venlig hilsen Kaare Danielsen