Kom til SICEF-messe i København den 11. og 12. oktober

SICEF-messen er årets store karrieremesse, og det er et rigtigt godt sted at starte sin jobsøgning. Den finder sted i København i Øksnehallen den 11.-12. oktober, og alle er velkomne. Her kan du møde en lang række af Danmarks største virksomheder og høre hvad de lægger vægt på, når de ansætter nye medarbejdere. Blandt udstillerne kan nævnes A.P.Møller, Dong, Novozymes, Danske Bank, Nykredit, TDC, IBM, Oracle, Danfoss, Danisco, Carlsberg og mange flere. Du kan også møde Jason Watt og Anders "Anden" Matthesen.

SICEF-messen er både for nyuddannede civiløkonomer, ingeniører og andre akademikere, men også for folk med nogle års praktisk erhvervserfaring inden for økonomi, business eller ledelse, der er interesserede i et nyt job.

Jobindex er mediesponsor for SICEF sammen med Berlingske Tidendeog har en stand på messen, og jeg kan varmt anbefale at deltage. Læs mere på SICEF-messens hjemmeside

Held og lykke med jobsøgningen!

Venlig hilsen Kaare Danielsen